Oropouchevirus er endemisk i Latinamerika, specielt omkring Amazonfloden og i Panama. Den hører til Simbu serotypen af orthobunyavirus slægten. Virus, der først blev opdaget i 1955, overføres via mitter og forårsager oropouche feber, med symptomer, der ligner dengue, chikungunya, Zika og malaria. Oropouchevirus kan forårsage alvorlige sygdomsudbrud. Det største var i Belém i Brasilien i 1961, hvor ca. 11.000 mennesker blev smittet. Sygdommen anses for at være emerging og siden slutningen af 2023 har der igen været registreret udbrud i områder i og udenfor Amazonområdet (i Sydamerika og Caribien). Udbrud med oropouchevirus er sæsonbetinget og falder sammen med regnperioden. Dovendyr, primater og nogle fuglearter er modtagelige for infektioner med oropouchevirus.

Oropouchevirus har store ligheder med andre virus, der er forsøgt udviklet til biologiske våben, og er derfor omfattet af kontrol.
 

Smitteveje

Virusreservoiret til oropouchevirus er forskellige arter af vilde og tamme fugle. Virus overføres til mennesker og andre primater, gnavere og fugle via stikkende mitter (Culicoides paraenesis) og i sjældne tilfælde af myg (Culex quinquefasciatus, Coquillettidia venezuelensis og Aedes serratus). Oropochovirus smitter ikke fra person til person gennem hoste, nys eller berøring. Dog har et nyligt casestudie påvist oropouchevirus i sæd, hvorfor muligheden for at seksuel overførsel af virus undersøges nærmere. Virus har vist sig at kunne blive overført til fostre. Denne smittevej er associeret med komplikationer under graviditeten, øget fosterdødelighed, stilfødte børn og medfødte misdannelser.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er mellem 3 og 10 dage.

Dødelighed

Tidligere har sygdommen vist sig at være selvbegrænsende med sjældne dødsfald. I de nylige udbrud er der dog registeret flere dødsfald som konsekvens af oropouche sygdom.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Den primære diagnose er baeret på patientens kliniske symptomer i samspil med information om rejseaktivitet. Virus-RNA kan påvises ved dyrkning eller i blodprøver vha. RT-qPCR. Alternativt anvendes serologisk testning vha. fx ELISA eller plaque reduction neutralization tests (PRNT).
 

Sygdom

Symptomer

Sygdommen debuterer med pludseligt indtrædende feber. Symptomer inkluderer kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter, ledsmerter og opkastning. Andre symptomer er fotofobi, svimmelhed, smerter i eller bag øjnene og udslæt. I ca. 4 % af tilfældende kan udvikles symptomer på meningitis og encephalitis.

Sygdomsudvikling

Virus forårsager en systemisk infektion. Ved starten af infektionen kan virus detekteres i blodet og efterfølgende i centralnervesystemet. Sygdommen varer typisk i to til syv dage, men rekonvalescensperioden kan være langvarig.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling imod infektioner med oropouchevirus. Behandlingen er understøttende symptombehandling med anvendelse af smertestillende og anti-inflammatoriske midler. Det er i denne sammenhæng vigtigt at undgå Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAIDs), såsom ibuprofen, acetylsalicylsyre (fx aspirin, treo eller kodimagnyl), for at minimere risiko for blødninger.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine imod oropouchevirus. Smitterisikoen kan reduceres ved at træffe foranstaltninger, der mindsker kontakten med mitter herunder anvendelse af myggemidler og myggenet. På nuværende tidspunkt kendes risikoen for, at en gravid overfører virus til foster ikke, og der arbejdes på en bedre forståelse af dette.