Got to main content

 

Fremføringsmidler

Kontrolbelagte fremføringsmidler omfatter udelukkende systemer, som specificeret under punkt 2. i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1579 af 19/11/2025 (også kaldet kontrollisten), der specielt er konstrueret eller modificeret til installation på luftbårne fartøjer (fx sprøjtefly). Spray- eller tågesystemer, der ikke opfylder denne betingelse, er ikke underlagt kontrol.

Bemærk, at bilag 1 til bekendtgørelsen (kontrollisten) jævnligt opdateres via ændringer til bekendtgørelsen, og at det alene er teksten i den aktuelle bekendtgørelse, der er den juridisk gældende. Følg bekendtgørelseslinket nederst på siden for at åbne den seneste udgave af bilag 1 til bekendtgørelsen.

Kontrollistens afsnit 2.:

Spray- eller tågesystemer, der er specielt konstrueret eller modificeret til installation på fly, fartøjer, der er lettere end luften eller ubemandede luftfartøjer, samt specielt konstruerede komponenter hertil som følger:   

  1. Komplette spray- eller tågesystemer, der ud fra en flydende suspension kan producere initiale dråber VMD på under 50 μm ved en flowhastighed på mere end to liter i minuttet;
  2. Sprayanordninger eller kombinationer af aerosol-genererende enheder, der ud fra en flydende suspension kan producere initiale dråber med en VMD på under 50 μm ved en flowhastighed på mere end to liter i minuttet;
  3. Aerosol-genererende enheder, der er specielt konstrueret til installation i de systemer, der er specificeret under pkt. a og b.

Note 1:  
Aerosol-genererende enheder er anordninger, der er specielt konstrueret eller modificeret til installation på fly, f.eks. dyser, roterende tromleforstøvere og tilsvarende anordninger. 
 
Note 2: 
Der pålægges ikke kontrol med spray- eller tågesystemer samt komponenter hertil, som påviseligt ikke kan sprede biologiske stoffer i form af infektiøse aerosoler. 
 
Note 3: 
Dråbestørrelsen for sprayudstyr eller dyser, der er specielt konstrueret til brug på fly, fartøjer, der er lettere end luften eller ubemandede luftfartøjer måles efter en af følgende metoder:
 

  1. Doppler-laser-metoden;
  2. Forward-laser-diffraktions-metoden.    

Note 4: 
VMD er volumenmediandiameter, og for vandbaserede systemer svarer dette til massemediandiameter (MMD).
 

 

Relaterede links

Humanpatogener, toksiner, fremføringsmidler og relateret materiale

Lov om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale: 
Lov nr 474 af 17/6/2008

Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale:
BEK nr 1579 af 19/11/2025

Dyrepatogener

Bekendtgørelse af lov om sikring af dyrepatogener:
LBK nr. 53 af 11/01/2017

Bekendtgørelse om sikring af visse stoffer der kan anvendes i forbindelse med biologiske anslag rettet mod dyr:
BEK nr 803 af 22/06/2017

Bioberedskab

Bekendtgørelse af sundhedsloven:
LBK nr 275 af 12/03/2025

Poliovirusindeslutning

Bekendtgørelse af sundhedsloven:
LBK nr 275 af 12/03/2025

Bekendtgørelse om kontrolforanstaltninger mod poliovirus og materiale, der potentielt indeholder infektiøst poliovirus:
BEK nr 1247 af 28/11/2019