Got to main content

Teschovirus A

Teschovirus A, også kendt som Porcine Teschovirus, forårsager sygdommen smitsom svinelammelse, som rammer både tamgrise og vildsvin. På engelsk omtales sygdommen under flere forskellige navne, herunder Porcine polioencephalomyelitis, Teschen disease og Talfan disease.. Virus forårsagede alvorlige udbrud i europæiske lande i 1940'erne og 1950'erne. I dag er den alvorlig sygdomsform sjælden, mens de mindre alvorlige sygdomsformer forekommer over hele verden. I øjeblikket anerkendes 13 forskellige serotyper, hvor mange af dem ikke er patogene og kun forårsager subkliniske infektioner. Under hver serotype forekommer forskellige virale stammer med varierende grad af patogenitet.
Teschovirus A er kontrolbelagt, da svineindustrien er en sektor med stor økonomisk betydning.

Smitteveje

Inficerede svin udskiller virus i afføring og i orale eller respiratoriske sekretioner. Transmission forekommer ved fækal-oral eller intranasal rute.

Infektionsdosis

Den nøjagtige smitsomme infektionsdosis kendes ikke, men menes at være meget lav.

Inkubationstid

Inkubationstidern er 1 dag til 4 uger og afhænger af serotypens virulens.
 

Sygdom

Symptomer

De første symptomer er ukoordinerede bevægelser (ataxi), efterfulgt af feber, rastløshed og anoreksi. I alvorlige tilfælde ses der neurologiske symptomer såsom kramper, ufrivillige øjenbevægelser (nystagmus) og lammelse. 

Sygdomsudvikling

Virus opformeres i mave-tarmkanalen og i det lymfoide væv (særligt mandlerne). I alvorlige tilfælde har virus inficeret centralnervesystemet.

Dødelighed

I alvorlige sygdomsudbrud, med den mest virulente virustype, kan dødeligheden nå 75 %. Ved sygdomsbrud af den mildere type, kommer svinene sig ofte inden for et par dage.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Teschovirus A, herunder de forskellige serotype,kan identificeres via forskellige serologiske analyser samt genomsekventering og RT-qPCR.
 

Behandling og Forebyggelse

Behandling

Der findes ingen behandling for smitsomt svinelammelse.

Forebyggelse

Der fandtes vacciner, som blev brugt da sygdomsudbrud var almindelige. Da sygdommen er blevet mere sjælden, er disse vacciner ikke længere i brug. Andre forebyggende foranstaltninger inkluderer begrænsninger i flytning af dyr fra sygdomsberørte områder.