Nipahvirus er en ”emerging” zoonotisk virus, som hører til Paramyxoviridae familien (genus Henipavirus). Den dukkede første gang op i 1998 i Malaysia og Singapore, hvor den forårsagede et udbrud hos mennesker der arbejdede med eller havde tæt kontakt til svin. Nipahvirus blev isoleret året efter. Siden da er infektioner med Nipahvirus også forekommet i Bangladesh, Indien og Phillipinerne. Inficerede personer kan udvikle luftvejssygdom og encephalitis.

Der kendes ikke til tilfælde, hvor Nipahvirus har været forsøgt anvendt eller udviklet til et biologisk våben. Nipahvirus kan være attraktivt til brug for en bioterrorist grundet dets potentiale til at forårsage store økonomiske tab i landbruget samt dets høje dødelighed i mennesker.  
 

Smitteveje

Nipahvirus kan smitte både vilde og domesticerede dyr (særligt grise, men også heste, geder får, katte og hunde) og den naturlige vært er flagermuse af storflagermus familien (flyvende hunde). Dyr og mennesker kan bla. blive inficerede ved at spise kontamineret frugt. Transmission fra svin til mennesker sker via sekreter eller væv fra syge dyr. Person-til-person smitte sker gennem tæt kontakt med syge familiemedlemmer og med sygehuspersonale. 

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis for mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er mellem 4 og 14 dage. Dog findes der tilfælde, hvor inkubationstiden har været noget længere.
 

Sygdom

Symptomer

Humane Nipahvirusinfektioner spænder fra asymptomatiske til akutte luftvejsinfektioner og encephalitis. Tidlige symptomer er uspecifikke og kan inkludere feber, hovedpine, opkast, ondt i halsen, vejrtrækningsproblemer og muskelsmerter, hvorfor sygdommen oftest initielt fejldiagnosticeres. Senere svimmelhed, desorientering og mental forvirring. Ændret bevidsthed, koma, anfald og andre tegn på akut hjernebetændelse kan også forekomme i de senere stadier.

Sygdomsudvikling

Virus inficerer via det respiratoriske system og virus opformeres først i den øvre luftvej og i mandlerne. Derefter spreder sig virusset til andre væv, såsom lunger, nyre, milt og hjerne.

Dødelighed

Dødeligheden varierer mellem 40-75 %.
 

Diagnostik

Laboratoriedetektion

Metoder til identifikation af Nipahvirus inkluderer RT-qPCR (i de tidlige stadier af infektionen), samt serologiske metoder (ELISA), som tester for tilstedeværelsen af anti-Nipahvirus antistoffer (i de senere stadier af infektionen).

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der er i øjeblikket ingen specifik behandling for infektioner med Nipahvirus. Intensiv understøttende symptombehandling er den primære fremgangsmåde til at kontrollere infektionen hos mennesker.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod Nipahvirus. Det er vigtigt at undgå kontakt med syge dyr, når man besøger endemiske områder og ikke at drikke rå daddelpalmesaft, da det kan være blevet kontamineret af flagermus, der bærer virusset.