Potentielt infektiøst materiale (PIM) er forsknings- og klinisk materiale som potentielt kan indeholde poliovirus. Det er typisk materiale, som er indsamlet med andet formål end at studere poliovirus, og det er derfor ikke registreret som poliovirusindholdsmateriale. Poliovirus er meget stabil og kan forblive infektiøs i lang tid, hvis den opbevares under de rette betingelser. Levedygtige, infektiøse poliovirus kan derfor være til stede i visse typer af kliniske prøver og materialer, og der kan være en risiko for, at PIM ikke bliver håndteret i henhold til de forskrifter som skal sikre, at poliovirus ikke slipper ud i miljøet.  

PIM-materialer vil typisk være:

• Humane afføringsprøver eller luftvejsprøver
• Koncentreret spildevand
• Kliniske prøver til poliovirusdiagnostik
• Ekstraheret virus, ekstraherede nukleinsyrer, komplementært DNA, cDNA (oprenset fra afføringsprøver, luftvejsprøver og koncentreret spildevand) inokuleret eller transfekteret i celler, hvor poliovirus kan replikere
• Poliovirusgenom i fuld længde

Ovenstående regnes for PIM hvis begge af følgende punkter er opfyldt:

• Materialet/prøverne blev indsamlet på et tidspunkt og et sted, hvor vildttyper var i omløb, eller hvor oral poliovaccine var i brug. I Danmark var det sidste tilfælde af vildtype poliovirusinfektion i 1983. Danmark har brugt oral poliovaccine indtil udgangen af 2004. Det er vigtigt at være opmærksom på at andre tidsrammer gælder for udenlandske prøver.
• Materialet/prøverne opbevares under forhold, der understøtter poliovirus overlevelse (Poliovirus i kliniske prøver og miljøprøver kan overleve på ubestemt tid i en laboratoriefryser (≤-20° C), i mange måneder i et køleskab og i timer til dage ved stuetemperatur).