Louping ill-virus er ét af flere virus, der transmitteres til mennesker via flåter, og hvor infektionen i mennesker kan forårsage encephalitis, der minder om sygommen forårsaget af den europæiske variant af TBE virus. Louping ill-virus er endemisk på de britiske øer (UK og Irland), men der er indikationer på, at den også er tilstede andre steder i Europa (Spanien, Norge og Tyrkiet).

Louping ill er en meget sjælden sygdom hos mennesker. De fleste tilfælde er forekommet hos mennesker, der har håndteret virus i laboratoriet.

Louping ill-virus har så vidt vides ikke været anvendt som biologisk våben, men er kontrolbelagt grundet sin lighed med andre virus, der har været forsøgt anvendt til biologiske våben.
 

Smitteveje

Primærværterne for Louping ill-virus er får og ryper. Virus overføres hovedsageligt via bid fra skovflåten Ixodes ricinus, men smitte kan muligvis også forekomme ved indtagelse af upasteuriseret fåremælk. Mennesket er slutvært, dvs. man kan udvikle sygdom men ikke føre smitten videre.

Infektiøs dosis

Infektiøs dosis hos mennesker er ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden i mennesket er ca. 4-7 dage. I får 8-13 dage.

Sygdom

Symptomer

I mennesket udvikler sygdommen sig normalt i to faser, hvor symptomerne først er mere influenzalignende med feber, hovedpine og muskelsmerter. Dette efterfølges af en periode over flere dage til en uge hvor patienten har det bedre og er uden symptomer, Derefter følger en anden fase med mere alvorlige symptomer med høj feber, tegn på hjernebetændelse og neurologiske effekter.

I får kan sygdommen forekomme i én eller to faser. I første fase får dyret høj feber og virus spredes i kroppen via blodet. Mens mange dyr kommer sig over denne første fase, er der nogle, hvor sygdommen udvikler sig til den anden mere alvorlige fase hvor virus angriber nervesystemet. Til sidst stopper dyret med at spise og bliver lammet, hvilket leder til død.

Sygdomsudvikling

Virus opformeres lokalt omkring bidstedet og i lymfeknuderne, hvorfra den spredes via blodbanen til bl.a. milten, leveren og knoglemarven.

Dødelighed

Der er kun rapporteret et enkelt dødsfaldhos mennesker efter infektion med Louping ill-virus.
 

Diagnostik

Laboratoriediagnostik

Virus-RNA kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske vha. RT-qPCR. Alternativt kan anvendes serologisk testning vha. ELISA eller dyrkning af virus fra blodprøver.
 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling af Louping ill-virus, så behandlingen er primært symptomatisk.

Forebyggelse

Der fandtes en vaccine til får som dog ikke længere er i brug. Der findes ingen licenseret vaccine til mennesker. Der opstår imidlertid en vis krydsreaktion mellem de neutraliserende antistoffer produceret efter en vaccination med TBEV-vaccine, som har vist at give en vis beskyttelse mod det tætbeslægtede Louping ill-virus.