Opdateret 02.11.2017
06-09-2018

Pressemeddelelse: Opdatering på hændelse med farligt biologisk materiale i Viborg

I forbindelse med fund af mistænkeligt materiale foretog CBB’s indsatshold tirsdag den 4. september forskellige undersøgelser på adressen Kirkebækvej 48 i Viborg.

Detaljerede specialanalyser har nu påvist, at der er blevet arbejdet med det biologiske giftstof ricin i en lejlighed på Kirkebækvej i Viborg. Der er ikke sket spredning af ricin til andre lejligheder eller til omgivelserne. Udover personen, der har arbejdet med stoffet, er der ingen risiko for andre.

Bortset fra lejligheden, hvor der har været forekomst af ricin, er området nu frigivet, jf. biosikringslovgivningen, idet CBB har konstateret, at der ikke længere er nogen fare til stede.

For yderligere information om stoffet ricin: Ricin 
 

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk