Opdateret 02.03.2015
29-06-2017

Kenya modtager undervisning i ansvarlig videnskab, etik og biosikring

Center for Biosikring og Bioberedskab har igennem nogle år arbejdet aktivt i Kenya som en del af ”The Danish Biosecurity Partnership Program”. Programmet har til formål at styrke håndteringen af biosikring og bioberedskab i en række østafrikanske lande, herunder Kenya. Som et led heri vil biovidenskabelige studerende og forskere modtage undervisning i ansvarlig videnskab, etik og biosikring for at skabe opmærksomhed omkring risici for misbrug af viden og materiale i området.

Første runde af undervisningen løb af stablen d. 13. og 14. juni på Kenyatta University og University of Nairobi – de to førende universiteter inden for biovidenskabelig og medicinsk forskning i Kenya. Der var et stort fremmøde af både studerende og forskere fra forskellige institutter, og undervisningen blev modtaget meget positivt, hvilket indikerer en stor interesse for at støtte op om etablering af biosikring i Kenya.

Undervisningen leder desuden op til en større konference om biosikring, der afholdes i Nairobi i marts 2018. Det er en konference for relevante stakeholdere i østafrikanske lande, som skal være med til at skabe fremdrift i opbygningen af et biosikrings- og bioberedskabssystem i regionen. CBB står for at planlægge og afholde konferencen, der arrangeres med støtte fra The Danish Peace and Stabilisation Fund.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk