Opdateret 02.11.2017
16-07-2015

Nordkoreansk pesticidfabrik laver ikke biologiske våben

Den nordkoreanske leder Kim Jong Un besøgte for nylig en fabrik, Pyongyang Bio-technical Institute, lidt uden for hovedstaden Pyongyang. Pressefotos af besøget førte i denne måned til påstande om, at fabrikken i virkeligheden var en våbenfabrik, der kunne fremstille store mængder i militær skala af det biologiske kampstof Anthrax. CBB har gennemgået de offentligt tilgængelige fotos, og fabrikken ser faktisk ud til at være en helt ny installation, som meget vel kan være beregnet til produktion af biopesticider. Biopesticider er bakterier, som er beslægtet med Anthrax, men som kun er skadelige for insekter, der ødelægger landbrugets afgrøder. På grundlag af de offentliggjorte billeder kan det udelukkes, at den pågældende institution – i hvert fald hvis billederne dækker virkeligheden – kan bruges til fremstilling af kampstoffer, der er sygdomsfremkaldende hos mennesker. Om Nordkorea skulle have et biologisk våbenprogram kan ikke afgøres, men det kan udelukkes, at de fremlagte billeder skulle bevise et sådant program.

Originalkilden til artiklen med de omtalte fotos er 38 North: http://38north.org/2015/07/mhanham070915/ 

Derudover er fotos og påstande blandt andet blevet bragt i:

The Telegraph: http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/northkorea/11731735/Kim-Jong-un-pesticide-facility-may-double-as-weapon-factory.html

The Washington Times: http://www.washingtontimes.com/news/2015/jul/15/kim-jong-un-invites-us-congress-obamas-imbecile-se/

The New York Times: http://www.nytimes.com/2015/07/10/world/asia/north-korea-pesticide-factory-may-have-sinister-purpose-report-says.html?ref=topics&_r=0&gwh=656F04F38509001D94F46260E109FF30&gwt=pay

 

 

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk