Opdateret 02.11.2017
27-08-2010

Ingen farlig biologi i trusselsbrev mod Socialdemokraternes partikontor

Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) ved Statens Serum Institut foretog i går torsdag 26. august undersøgelser med centrets indsatshold i og omkring Socialdemokraternes partikontor på Danasvej 7 på Frederiksberg. Der er nu også gennemført en række specialanalyser af det mistænkelige materiale, der blev fundet på stedet.
 
Analyserne viser, at der ikke var tale om farligt biologisk materiale. Personer, der har opholdt sig på partikontoret eller har været i fareområdet omkring bygningen, er altså ikke blevet udsat for noget farligt. Den af politiet foretagede afspærring kan derfor ophæves, og bygningen Danasvej 7 kan tages i brug igen.
 
 

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk