Opdateret 03.12.2019

Relaterede links

Lovgivning
  • Bekendtgørelse om kontrolforanstaltninger mod poliovirus og materiale, der potentielt indeholder infektiøst poliovirus:
    BEK nr 1247 af 28/11/2019

Baggrund

Poliovirus og poliomyelitis

 

Sygdommen poliomyelitis eller "børnelammelse", eller bare kaldet polio, forårsages af poliovirus.

Poliovirus inficerer kun mennesker og har cirkuleret i mange tusinder af år. Det menes generelt, at infektioner blev mere alvorlige i de første årtier af det 20. århundrede, i takt med at børn blev inficeret senere i livet. Før dette blev børn inficeret i en yngre alder, hvilket betød at de stadig havde beskyttende antistoffer fra deres mor, der kunne mildne eller forhindre udviklingen af en svær polioinfektion. Navnet "børnelammelse" stammer fra, at poliovirus er så smitsom, at infektion ofte sker i en tidlig alder. Imidlertid er voksne lige så modtagelige for en infektion som børn, og sygdomsudviklingen er den samme.

Poliovirus er meget smitsom, og transmissionen sker primært via fækal-oral vej, men kontakt-transmission (oral-oral) er også mulig. Virussen er primært en enterisk virus, der replikeres i tarmslimhinden uden nogen eller med milde symptomer. Det er ikke afgørende for poliovirusreplikationen, at den foregår i det centrale nervesystem, men det kan have ødelæggende konsekvenser for værten.

Cirka én ud af 200 personer, der inficeres med poliovirus, udvikler poliomyelitis med irreversibel lammelse. Af disse dør 5-10%, hvis lammelsen spreder sig til åndedrætssystemet. Mennesker, der kommer sig efter kortvarig lammelse forårsaget af en poliovirusinfektion, kan senere i livet udvikle post-polio-syndrom, som er kendetegnet ved fremadskridende muskelsmerter og -svaghed samt generel træthed.

Der findes tre serotyper af vildtype poliovirus (WPV1, WPV2 og WPV3), som alle kan give anledning til poliomyelitis. Af dem er poliovirus type 2 og 3 udryddet.

Poliovacciner

Der findes to typer poliovacciner. Oral Polio Vaccine (OPV) gives ved at dryppe et par dråber direkte i munden, mens den Inaktiverede Polio Vaccine (IPV) gives via injektion. Imellem år 1963-2005 blev begge vacciner ofte brugt i Danmark, og mange børn modtog begge typer vacciner. Begge vacciner er sikre og giver fuld beskyttelse mod poliovirus.

OPV består af levende svækkede virus (også benævnt Sabin-stammer), der vil starte en infektion i tarmen. I en periode udskiller en vaccineret person svækket poliovirus i sin afføring. OPV er meget brugt i udviklingslande, da det er billigt at fremstille, let at håndtere og anvende og giver fuld beskyttelse. I samfund, hvor befolkningen er undervaccineret, og der er dårlige sanitetsforhold, kan virus desværre fortsat cirkulere i befolkningen og over tid mutere til en virulent form, der kan forårsage poliomyelitis. Som en del af WHO-initiativet til udryddelse af poliovirus (GPEI), vil anvendelsen af OPV blive udfaset og erstattet med IPV.

IPV er baseret på en vildtype poliovirus, der er formalin-inaktiveret. IPV forårsager ikke en aktiv infektion i tarmen som OPV og gives ofte i kombination med andre vacciner (fx difteri, stivkrampe og kighoste).

Vaccinationsdækning i Danmark (før og nu)

Danmark var det andet land i verden, der begyndte at vaccinere børn mod polio (i 1955). Siden 1959 har poliovaccinen været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Den første poliovaccine, der blev brugt i Danmark, var IPV. I 1963 blev IPV suppleret med OPV-vaccinen til børn i alderen 2, 3 og 4 år. Fra 2001 blev OPV udfaset i Danmark som en del af udryddelsesprogrammet.

Vaccinationsprogrammet har været meget vellykket, og det sidste endemiske tilfælde af poliomyelitis i Danmark var i 1976.

I Danmark er IPV stadig en del af det nationale program for børnevaccination og gives i alderen 3, 5 og 12 måneder samt i 5 års alderen.

Poliovirus potentielt infektiøst materiale (PIM)

På grund af brugen af OPV i Danmark frem til 2004 er der en sandsynlighed for, at PIM opbevares i forskellige prøvesamlinger i Danmark.

Poliovirus er meget stabil og kan forblive infektiøs i lang tid, hvis den opbevares under de rette betingelser. Levedygtige, infektiøse poliovirus kan derfor være til stede i visse typer kliniske prøver og materialer, også materialer indsamlet til andre formål end poliovirusdiagnostik.

Disse materialer kaldes PIM og omfatter:

  • Humane afføringsprøver eller luftvejsprøver.
  • Koncentreret spildevand
  • Kliniske prøver til poliovirusdiagnostik
  • Ekstraheret virus, ekstraherede nukleinsyrer, komplementært DNA, cDNA (oprenset fra afføringsprøver, luftvejsprøver og koncentreret spildevand) inokuleret eller transfekteret i celler, hvor poliovirus kan replikere
  • Poliovirusgenom i fuld længde

Ovenstående regnes for PIM hvis begge af følgende punkter er opfyldt:

  • De blev indsamlet på et tidspunkt og et sted, hvor vildttyper var i omløb, eller hvor oral poliovaccine var i brug. I Danmark var det sidste tilfælde af vildtype poliovirusinfektion i 1983. Danmark har brugt oral poliovaccine indtil udgangen af 2004. Det er vigtigt at være opmærksom på at andre tidsrammer gælder for udenlandske prøver (Se PIM Guidance Annex 2)
  • De opbevares under forhold, der understøtter poliovirus overlevelse (Poliovirus i kliniske prøver og miljøprøver kan overleve på ubestemt tid i en laboratoriefryser (≤-20 ° C), i mange måneder i et køleskab og i timer til dage ved stuetemperatur)

Faciliteter eller forskningsinstitutioner skal være opmærksomme på om de er i besiddelse af PIM.

Hvis du har mistanke om, at din virksomhed har PIM, skal du kontakte CBB.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab
Statens Serum Institut
Artillerivej 5
2300 København S

Telefon: +45 3268 8127
Email: cbb@ssi.dk