Opdateret 06.07.2018

Biologiske kampstoffer

Svær Akut Respiratorisk Syndrom-relateret coronavirus (SARSr-CoV)

SARSr-CoV tilhører virusfamilien Coronaviridae. Virusets genom består af et enkeltstrenget RNA-molekyle af pluspolaritet med en størrelse på 29,8 kb, hvilket er en af de største RNA-genomer der er kendskab til.

Smitteveje

SARSr-CoV er en zoonotisk virus der inficerer lungerne. Det naturlige reservoir er flagermus af slægten Rhinolophus, men virus har et bredt værtsspektrum og kan inficere Himalaya palme desmerkatte (Paguma larvata), vaskebjørne (Nyctereutes procyonoides), mus, hamstere, fritter og primater. Smittevejen fra dets naturlige reservoir til mennesker kendes ikke med sikkerhed, og det vides ikke om SARS kan smitte direkte fra flagermus til mennesker, eller om det kræver en mellemvært. Smitte mellem mennesker sker fra symptomatiske personer via aerosoler fra respiratoriske sekreter.

Inkubationstid

Inkubationstiden er ca. 5 dage. 13 dage efter smitte er sygdommen udviklet i 95% af tilfældene.

Sygdom

Akut luftvejssyndrom (ARDS).

Symptomer

Atypisk lungebetændelse, som kan udvikle sig til akut luftvejssyndrom og/eller lungeskade med lungeødem, iltmangel og cellulær infiltration. ARDS udvikles i 20-30% af tilfældene.

Patogenese

Virus bindes til den humane cellereceptor angiotensin-omdannende enzym 2 (ACE2), der dermed nedreguleres i den inficerede celle. Denne nedregulering af ACE2 medfører en forstærket produktion af angiotensin II, som stimulerer produktion af dens receptor (AGTR1A). Dette medfører en forøgelse i lungepermeabiliteten og forstærket lungepatologi.

Dødelighed

SARS epidemien i 2003 bevirkede en mortalitet på ca. 10%. Det er fortrinsvist ældre over 50 år der rammes hårdt og i denne gruppe er dødeligheden højere.

Diagnose

Der har ikke været humane tilfælde af SARS siden 2004-2005. SARS-relaterede virus cirkulerer i Rhinolophus-flagermus i Kina og bør ses som en fremspirende sygdom. Fastsættelse af diagnosen bør inkludere patientens rejsehistorik.

Klinisk diagnose

Influenza-lignende symptomer, inklusiv høj feber og hovedpine. Efter 2-7 dage kan patienten udvikle en tør hoste, og de fleste patienter udvikler lungebetændelse. Atypiske symptomer er diarre og opkastning.

Differentialdiagnose

Respiratoriske infektioner såsom influenza og lungebetændelse, både af viral og bakteriel oprindelse. Hos immunkompromiterede patienter bør non-SARS og non-MERS humane coronavirus inkluderes i differentialdiagnosen.

Laboratoriedetektion 

RT-qPCR på RNA i sekret fra næse-svælg, spyt, trachealsekret eller bronchoalveolær lavage. Høj viral load kan ofte detekteres i prøver taget fra de lavere respiratoriske områder. Serologi og virus dyrkning supplerer den molekylærbiologiske diagnose.

Behandling og forebyggelse

Behandling

SARSr-CoV udviser begrænset følsomhed overfor ribavirin og interferon behandling i høje doser. Behandling er begrænset til støttende overtryksventilation og palliativ behandling.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine eller profylaktisk behandling.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Symptomatiske personer bør isoleres. Undersøg eventuelle kontaktpersoner for mulig smitte og behov for isolation.

Dekontaminering

Virus inaktiveres ved varmebehandling (60°C) i 15-30 minutter. UVC inaktiverer virus efter 40 minutter. Virus inaktiveres desuden af 1% Tween 80 ved 4 timer (stuetemperatur), 1% Triton X-100 ved 2 timer (stuetemperatur) samt 0,008% glutaraldehyd ved 4°C i 24 timer. Påvirkninger ved lav eller høj pH (pH 3 eller 12, hhv.) inaktiverer ligeledes virus.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk