Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Vesikulær stomatitisvirus

(Vesicular stomatitis virus (VSV))

Forekommer hos hov- og klovbærende dyr som kvæg, svin og heste. Kontakt med sygdomsramte dyr udgør også en sundhedsmæssig risiko for mennesker som kan få influenza-lignende symptomer. Virus spreder sig hurtigt i en besætning, 10% af dyrene kan vise kliniske symptomer men seroprævalensen i en besætning kan være tæt på 100%. Virus findes i rigelige mængder i såvel blærevæske som blærevæg, og overførsel af virus gennem spyt og væske fra bristede blærer er størst, lige når vesiklerne sprænger, eller kort tid efter. Virus kan endvidere overføres med stikfluer, mitter og myg.

Læsionerne er ikke smittefarlige efter 5-6 dage. Den primære infektionsrute kendes ikke, men antages at være gennem hud eller slimhinde.

Vaccine er tilgængelig.

Sygdommen har aldrig forekommet i Danmark.

Virus er endemisk i Syd- og Centralamerika, og der forekommer udbrud i Mexico og USA.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk