Opdateret 02.11.2017

Scenarie - Et biologisk terrorangreb, Type1

Dette scenarie illustrerer hvad det kræver at imødegå en biologisk hændelse. Det beskriver overordnet de første 12-24 timer af udredningen ved mistanke om et terrorangreb med et farligt biologisk stof. Scenariet er fiktivt, men realistisk. Der gives ingen anvisninger, som kan anvendes offensivt.

Angrebet i scenariet er koblet til en konkret geografisk lokalitet, hvor der er gjort et fund, som er den direkte anledning til, at der sker en anmeldelse til myndighederne. Denne type angreb betegnes type 1. Scenariet fokuserer på den indledende hændelseshåndtering, frem til identifikation af det biologiske materiale.

Scenariet kan frit bruges til inspiration i undervisnings- eller øvelsessammenhæng hos fx beredskabsaktører, som ønsker at øve aspekter af indsats i forbindelse med biologiske hændelser.


Angreb

En formiddag på en banegård et sted i Danmark starter en timer-aktiveret blæser i en attaché-mappe. Mappen er efterladt på en perron, lidt ude af syne. I attaché-mappen er der en beholder, som indeholder ganske få gram biologisk kampstof. Kampstoffet er et meget fint pulver, bestående af milliarder af mikroskopiske partikler. I de få gram kampstof er der ca. 400 milliarder bakteriesporer fra bakterien Bacillus anthracis, der forårsager sygdommen miltbrand (anthrax).

Blæseren spreder en fin sky af pulveret. Skyen kan ikke ses med det blotte øje. Den har heller ingen lugt eller smag for de personer, som indånder partikler. Indånder man ca. 8.000 sporer er der stor risiko for, at man bliver inficeret og syg efter nogle dage. I beholderen er der ca. 50 millioner gange 8.000 sporer. Bliver man syg med miltbrand er dødeligheden meget høj, hvis man ikke får hurtig behandling. Med hurtig behandling med antibiotika er dødeligheden til gengæld meget lav.

På banegården er det myldretid. Efter nogen tid har partikelskyen fordelt sig med vinden ud over hele banegårdsområdet.  Den fortsætter med at sprede sig ud over den omkringliggende bebyggelse, hvor den bevæger sig gennem gaderne, ind og ud af huse og køretøjer. Alle personer, som rammes af den usynlige sky, er blevet eksponeret – de har indåndet bakteriesporer - også personer som opholder sig inden døre.

På et tidspunkt er skyen blæst væk med vinden. Tilbage er et fareområde, som er forurenet med partikler, der er udfældet af skyen. Partiklerne er aflejret på jorden, på bygninger, på planter, dyr, mennesker og på alle mulige store og små genstande.  En vis andel af partiklerne kan af vind og vejr eller personers bevægelser bringes til at svæve igen. Når det sker, kan de igen blive indåndet af de, som opholder sig i området.
 
På banegården er der fortsat mange mennesker. Der er ingen som ved, at de har indåndet bakteriesporer, og der er ingen, som er syge endnu. I de kommende døgn, længe efter at have forladt banegården, vil alle som har været ramt af partikelskyen, eller som har været igennem det forurenede område, have risiko for at blive syge.


Mistanke

En togfører på banegården opdager mappen og beslutter at undersøge den nærmere. Han tager fat i den og vender den rundt for at se, om der skulle være et navneskilt eller lignende på den. Han ser, at der er lavet et hul i mappen, og at der sidder en blæser deri. Blæseren summer og roterer. Tæt på hullet sidder der noget, der ligner fint støv. Han får lidt af det på sine fingre, tørrer det af i sit bukseben og sætter mappen ned igen. Han bliver mistænksom og beslutter sig for ikke at røre mere ved den. Han ringer i stedet til alarmcentralen på 112.


Erkendelse

På alarmcentralen modtages togførerens opkald. På grund af opkaldets karakter stilles togføreren videre til politiet. Ved politiet forelægges sagen for vagtchefen. Vagtchefen ræsonnerer følgende:

Fundstedet er en travl banegård, hvor der dagligt færdes mange mennesker. Det er alene af den grund et muligt terrormål. Togførerens oplysninger om mappen med blæser og støv er meget mistænkelige. Det er tydeligvis ikke en almindelig glemt kuffert. Det tyder heller ikke umiddelbart på en mulig bombe. Hvad kan støvet være? Kan det være farligt stof af en eller anden art? Der er ikke meldinger om nogen akut tilskadekomne eller syge, så han har tid til at overveje situationen grundigt, før han evt. sender nogen til hændelsesstedet.

Vagtchefen konkluderer hurtigt, at han har brug for rådgivning og en ekspertvurdering. Da der ikke blandt de personer som er på banegården er nogen med akutte symptomer på sygdom eller skader (fx bevidstløshed, åndedrætsbesvær, svimmelhed, kvalme eller andet) er der ikke behov for nogen akut personredningsindsats. Samtidig tyder det på, at der ikke er tale om fx kemiske stoffer, som langt overvejende virker øjeblikkeligt. Kan det så være biologiske stoffer? Vagtchefen kontrollerer om der skulle foreligge nogen efterretninger eller konkrete trusler, som kan belyse situationen. Det gør der ikke. Da der således alene er tale om noget mistænkeligt stof og ingen tilskadekomne beslutter vagtchefen at kontakte det biologiske ekspertberedskab for at få en situationsbedømmelse og en vurdering af om der er behov for undersøgelser på hændelsesstedet.


Udredning

Ved det biologiske ekspertberedskab modtager vagthavende beredskabslæge vagtchefens opkald. Han får de foreliggende oplysninger og går selv i gang med at udføre en trusselsanalyse. Han indhenter yderligere oplysninger som nødvendigt. Han taler flere gange i telefon med vagtchefen, togføreren samt flere af hans egne kolleger, herunder en beredskabsspecialist, som også er på vagt og som skal støtte ham ved en eventuel undersøgelse på hændelsesstedet.

Den vagthavende beredskabslæge når hurtigt frem til, at der er behov for yderligere undersøgelser på hændelsesstedet. Han orienterer kort beredskabsspecialisten, som går i gang med at forberede indsatsen. Derefter aftaler han med vagtchefen, hvorledes undersøgelsen skal håndteres.

Beredskabsspecialisten udarbejder samtidig en spredningsanalyse, som er en computermodellering af udbredelsen af det farlige stof. På baggrund af spredningsanalysen skal han udpege det område, som kan være kontamineret i en grad, så ophold er forbundet med fare og som derfor skal afspærres for ubeskyttede personer. 

Beredskabslægen afgiver samtidigt nogle sikkerhedsanvisninger til politet, således at politifolk eller andet indsatspersonel ikke upåagtet kommer til at bevæge sig ind i fareområdet. Der aftales et kontaktpunkt, som ligger 200 meter fra hændelsesstedet og i en retning, så vinden bærer fra kontaktpunktet og mod hændelsesstedet. Ophold kræver så ikke beskyttelsesudstyr. Så snart modelleringen er færdig afsendes et kortudsnit til politiets vagtchef og indsatsleder, som viser beliggenheden af det biologiske fareområde. Politiet kan herefter iværksætte afspærring af fareområdet. I mellemtiden er der afsendt et biologisk feltudredningshold til hændelsesstedet. 

  

Illustration: Eksponeringsområde og fareområde

 

Feltindsats

Ved ankomst til hændelsesstedet går feltholdet straks i gang med sine forberedelser. Der anlægges fuldt beskyttelsesudstyr hvorefter der kan foretages undersøgelser i fareområdet. Undersøgelserne omfatter den efterladte kuffert og tolkning af evt. andre fundne objekter. Der foretages prøvetagning fra mistænkte biologiske stoffer og indhentes efterforskningsmæssigt relevante oplysninger til støtte for politiets teknikere og efterforskere. Alle prøverne indsamles og håndteres således at alle detaljer er dokumenteret (”Chain of Custody”), for at materialet er anvendeligt i forbindelse med retsmikrobiologiske undersøgelser og kriminalefterforskning.

Feltholdet tolker samtidig det fundne på hændelsesstedet og har mulighed for at konferere med egne faglige rådgivere. Feltholdet er særligt opmærksom på forhold, som kan have betydning for fareområdets størrelse og beliggenhed. Hvis der fremkommer informationer, som giver grund til at justere på fareområdet, foretages der en ny modellering.
 
Så snart det er muligt skal fareområdet afspærres ved politiets foranstaltning. Afspærring sker for at forhindre ikke-eksponerede borgere i uforvarende at bevæge sig ind i fareområdet.

Togføreren og to andre personer, som har været i kontakt med mappen på perronen udspørges og rådgives af feltholdets beredskabslæge. Et evt. behov for psykologisk førstehjælp til eksponerede og opskræmte personer vurderes også i forbindelse med trusselsanalysen, som udføres af ekspertberedskabets vagthavende beredskabslæge.


Analyse og identifikation af det biologiske stof

Så snart prøvetagningen er tilendebragt bringes de indsamlede prøver til et laboratorium, hvor de hasteanalyseres. Materialet skal identificeres inden inkubationstiden er udløbet. Derved sikres det, at de modforanstaltninger, der er til rådighed får størst mulig effekt. Ud på eftermiddagen foreligger der prøvesvar, som er positivt for Bacillus anthracis (anthrax). På basis af prøvesvaret kommunikeres en situationsrapport omfattende en situationsbedømmelse, en prognose for den forventede udvikling og de anbefalede modforanstaltninger til de relevante myndigheder og stabe. Da der er tale om anthrax findes der effektiv medicinsk behandling med antibiotika, som sikrer en høj helbredelse, hvis behandling iværksættes hurtigt, hvilket vil sige inden der indtræder symtomer, oftest inden for få dage.

Efter bekræftelse af tilstedeværelsen af anthrax-kampstof bliver de næste opgaver nu i samarbejde med politi og sundhedsberedskab at få identificeret de muligt eksponerede, ud over de personer, som befandt sig i fareområdet, da hændelsen indtraf og som kan registres der.

Det biologiske ekspertberedskab skal derfor foretage fornyet computermodellering af henholdsvis eksponeringsområdet og af de mulige interventioner, som kan foretages for at begrænse skaden. 


Eksponerede

For at afgøre hvilke personer der er eksponerede og dermed risikerer sygdom foretages computermodellering af eksponeringsområdet. Det er vigtigt at få de eksponerede personer i medicinsk behandling inden inkubationstiden udløber, hvilket for anthrax vil sige ca. 48 timer efter eksponering. Da tidspunktet for eksponeringen ikke er kendt præcist medfører det nogen usikkerhed. Det er derfor sandsynligvis et vilkår, at der vil opstå sygdom og tab under alle omstændigheder.

Eksponeringsområdet er meget stort og kan i sagens natur ikke afspærres. Der forestår derfor en tidskritisk og meget stor opgave med opsporing og behandling af potentielt meget store befolkningsmængder, i dette tilfælde over 40.000 personer. De kan videre have spredt sig over hele landet og til udlandet.


Efterforskning

I forbindelse med den politimæssige efterforskning vil der skulle udføres retsmikrobiologiske undersøgelser, det vil sige teknisk-videnskabelige undersøgelser af mikrobiologisk, molekylærbiologisk og sundhedsvidenskabelig karakter. De retsmikrobiologiske undersøgelser har til formål at muliggøre tilegnelse af skyld (”attribution”) ved at koble det anvendte biologiske stof til en gerningsmand.

Samtidig skal der fortsat ydes ekspertfaglig beslutningsstøtte og rådgivning til overliggende myndigheder, stabe og udvalg, herunder den nationale operative stab, embedsmandsgruppen for sikkerhedsspørgsmål, regeringens sikkerhedsudvalg, og andre efter behov. Der vil også være behov for løbende kontakt med relevante internationale kontakter.


Frigivelse af fareområde

Et fareområde skal jf. biosikringsbekendtgørelsen holdes afspærret, indtil der efter CBB’s vurdering er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til, at det kan frigives. Det vil sige når CBB vurderer, at ophold i området ikke længere er forbundet med fare.  Det kræver, at der opretholdes et retvisende billede af eksponeringsområde og fareområde samt en eventuel udvikling i fareområdet, som kan flytte sig med vind og vejr. Det kræver igen løbende modellering, prøvetagning og laboratorieanalyse for verifikation. Frigivelse kan ikke nødvendigvis forventes at ske hurtigt. I tilfælde hvor der er anvendt stoffer, som giver anledning til langvarig forurening vil det kunne forekomme, at frigivelse først kan ske efter måneder eller år.

 

 

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk