Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Hantavirus

Hantavirus, der tilhører familien Bunyaviridae, har tre genomsegmenter bestående af enkeltstrenget RNA. Det første Hantavirus blev beskrevet i 1978 og var årsag til koreansk hæmorragisk feber. Fundet blev gjort ved Hantaan-floden, som adskiller Nord- og Sydkorea.

Der er mange stammer af hantavirus, fx

- Hantaan

- Seoul

- Dobrava

- Puumala

- Sin Nombre

- Andes

- Choclo

- Dobrava-Belgrade

- Laguna Negra

- Seoul

Smitteveje

Virus findes i gnaveres fæces, urin og spyt og menes især at smitte mennesker ved aerosolering dvs. spredning af virus i luften. Desuden mistænkes bid fra gnavere og derved overførsel af spyt for at kunne smitte såvel som kontakt af besmittet materiale. Der er mistanke om, at kontamineret vand og mad kan smitte. Hantavirus-arter fra Sydamerika (Laguna Negra og Andes) er under mistanke for at kunne smitte fra person til person, men der findes ikke endegyldigt bevis for, at dette er muligt.

Infektiøs dosis

Ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er oftest 1-2 uger, men den menes at kunne variere fra 2 dage til 8 uger.

Sygdom

Symptomer

  1. Nephropatia Epidemica (NE), som er den hyppigst forekommende i Skandinavien og Vesteuropa. Sygdomsforløbet er forholdsvis mildt med influenzalignende symptomer efterfulgt af nedsat nyrefunktion. Nogle patienter har desuden en øget blødningstendens. Sygdommen er sjælden i Danmark, hvor godt 1% af befolkningen har antistoffer mod viruset. I visse endemiske områder i Sverige og Norge er tallet højere og kan komme op over 8%.
  2. Hemorrhagic Fever with Renal Syndrome (HFRS), som er den mest almindelige form i Europa og Asien. Sygdommen starter med influenzalignende symptomer såsom hovedpine, feber, kvalme efterfulgt af smerter i ryg og mave, sløret syn, rødme i ansigtet og nakken eller røde øjne. Senere i forløbet ses lavt blodtryk, shock, proteinuri og evt. nyresvigt.
  3. Hantavirus Pulmonary Syndrome (HPS), som forekommer i Nord- og Sydamerika. Også her starter sygdommen med influenzalignende symptomer med feber, muskelsmerter, kvalme, svimmelhed, hovedpine og ofte også diarré og opkast. Efterfølgende ses vejrtrækningsbesvær, lungeødem og eventuelt respiratorisk svigt. Nogle virus fx Bayou giver desuden forhøjet protein i urinen og myositis (muskelbetændelse). Det første tilfælde af HPS, der er beskrevet, er fra maj 1993, hvor en ung mand døde hurtigt, efter at symptomerne startede. Da man undersøgte omstændighederne nærmere, fandt man ud af, at hans forlovede var død af samme sygdom nogle dage forinden. De følgende uger rapporteredes der om flere syge, og efter omfattende undersøgelser fandt man frem til, at en ny ukendt type Hantavirus (Sin Nombre), var årsag til sygdommen.

Rekonvalescensperioden kan vare i flere uger til måneder.

Patogenese

Hantavirus menes at hæfte til cellulære receptorer og derefter optages i cellerne ved endocytose, hvorefter replikationen sker i værtscellens cytoplasma. Man er i tvivl om mange faktorer i patogenesen, men det centrale er, at funktionen af det vaskulære endotelium bliver forringet.

Dødelighed

Dødeligheden er meget forskellig afhængig af, hvilken art det drejer sig om. Den mindst dødelige er Puumala, 0,1%, efterfulgt af andre virus, der giver HFRS såsom Hantaan og Dobrava på 5-15%. Hantavirus, som giver HPS fx Sin Nombre og New York, har en dødelighed på ca. 50%.

Diagnose

Klinisk diagnose

Stilles primært på baggrund af patientens symptombillede som beskrevet ovenfor.

Differentialdiagnose

Influenza og nyrebetændelse.

Laboratoriediagnostik

Den mest almindelige måde at påvise Hantavirus på er med serologiske test fx EIA (enzyme immunoassay), IFA (immunoflourescene asssay) og immunoblot assay. Nogle af disse tests er kommercielt tilgængelige. En anden testmetode er at påvise virus RNA, hvilket man kan gøre med RT-PCR. Her er dog en stor del af resultaterne falsk negative (oftest mere end 50%).

Behandling og forebyggelse

Behandling

Behandlingen er især symptomatisk og understøttende. Ribavirin, et antiviralt middel, har i forsøg vist sig effektiv i HFRS, hvorimod stoffet formentlig ikke er effektivt for personer med HPS.

Forebyggelse

I USA er man meget opmærksom på, at HPS smitter via gnavere, og man anbefaler en streng kontrol af disse dyr. Der er lavet forsøg med vaccine mod HFRS, men der er endnu ikke noget kommercielt produkt på markedet.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Patienter inficerede med Hantavirus har ikke brug for at isoleres. 

Dekontaminering

Hantavirus overlever 2-3 dage under normale omstændigheder, men er følsomme for UV-lys og desinficerende midler såsom 10% hypoklorit.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk