Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Rabiesvirus og alle andre medlemmer af Lyssavirus genus

Lyssavirus er et enkeltstrenget, kappebærende RNA virus. Der kendes 17 Lyssavirus, hvor Rabiesvirus er det mest kendte. Lyssavirus er genetisk meget diverse og der skelnes mellem flagermusrabies og rabies i andre pattedyr. Sygdommen Rabies er zoonotisk og forekommer i to tilstande, klassisk encephalitisk rabies eller paralytisk rabies). Hvis sygdommen ikke bliver behandlet før symptomer optræder, leder den til en dødelig hjernebetændelse.

Seneste tilfælde af klassisk rabies i Danmark var i 1982, men European Bat Lyssavirus påvises regelmæssigt i flagermus i Danmark, senest var i 2009.

Rabiesvirus har været inkluderet i USAs og Canadas offensive våbenprogrammer.

Smitteveje

Alle kendte Lyssavirus er zoonotiske. I Afrika og Asien smittes mennesker oftest af hunde. De vigtigste reservoirværter for Lyssavirus er flagermus og dyr af hundeslægten. Virus er ikke særlig stabilt, og smitte kræver direkte kontakt med smittede dyr i form af bid eller kradssår, da spyt er meget virusholdigt, eller overførsel af spyt til sår og slimhinder. Fra indgangsstedet vandrer virus via nervebanerne op til hjernen. Herefter spredes virus i hjernen og ud til nerverne i kroppen. Virus udskilles især fra spytkirtler men også i urin og fæces. Flagermus smittes ved ophold i små rum eller huler, hvor luften kan være stærkt virusholdig, da virus udskilles med flagermusenes urin. Flagermus kan føre smitten videre til andre pattedyr gennem virusholdigt spyt og smitter typisk andre dyr ved bid eller kradssår. Lyssavirus kan ikke inficere over intakt hud. Smittede mennesker udskiller også virus i spyt, og menneske-menneske smitte ved fx bid er teoretisk mulig, men er aldrig blevet bekræftet. Eneste beskrevne tilfælde af menneske til menneske smitte er sket ved organtransplantation (hornhinde, nyre, lever, blodkar).

Infektiøs dosis

LD50 er estimeret til at være 103,5 PFU i murine celler.

Inkubationstid

Meget variabel: Fra 9 dage til over 6 år.
Typisk er inkubationstiden 1-12 måneder.

Sygdom

Symptomer

Det første symptom kan være neuropatisk smerte eller kløe på infektionsstedet, forårsaget af lokal virus replikation. Uspecifikke, influenza-lignende symptomer kan også ses. Rabies forekommer som nævnt i 2 hovedformer encephalitisk og paralytisk. Den encephalitiske form er mest hyppig. Der ses symptomer relaterende til hjernebetændelse, og domineret af agitation og hyperexcitabilitet. Hydrophobi og aerophobi er klassiske symptomer. For den paralytiske form er hovedsymptomet tidligt optrædende slap paralyse af ekstremiteterne, hvilket udvikler sig til døden indtræder. Udviklingen af kliniske tegn er hurtig, nogle gange i løbet af timer.

Patogenese

Virus spredes gennem nerver til centralnervesystemet, hvor det forårsager hjernebetændelse (encephalitis), med adfærdsforstyrrelser og lammelser.

Dødelighed

Rabies har den højeste dødelighed af nogen infektionssygdom. Når kliniske tegn på hjernebetændelse først opstår, er rabies essentielt altid dødelig. Døden indtræder i løbet af 2-21 dage. Overlevelse kan forlænges til uger-måneder ved intensiv, palliativ terapi.

Diagnose

Klinisk diagnose

Hos mennesker baseres diagnosen primært på anamnese om dyrebid eller eksponering for flagermus, kombineret med kliniske symptomer, samt laboratoriediagnostik.

Differentialdiagnose

Encephalitisk rabies: Andre infektiøse hjernebetændelser, forandret adfærd, psykiatriske tilstande. Paralytisk rabies: Guillain-Barré Syndrom.

Laboratoriedetektion

Følgende materiale kan anvendes til rabiesdiagnostik: Spyt, hudbiopsi, ekstraheret hår, urin, cerebrospinalvæske, og aftryk af cornea. Virus nukleinsyre kan påvises ved RT-qPCR. Virus antigen kan påvises ved fluorescent antibody test eller immunhistokemi. Antistoffer kan påvises ved virus neutralisationstest eller andre serologiske assays, og selve virus påvises ved dyrkning. Dyr mistænkt for rabies undersøges for Lyssavirus infektion.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling for rabies (når der først ses kliniske tegn, er sygdommen essentielt altid dødelig). Post-exposure behandling: Sår bør renses grundigt (mindst 15 minutter) med vand, sæbe og antiseptisk middel egnet til sårpleje, hvis dette er tilgængeligt (fx 70% ethanol eller jodopløsning). Man kan også blive vaccineret efter eksponering, inden symptomer optræder. 

Forebyggelse

Der findes en række effektive injektions-vacciner for forebyggelse af rabies i mennesker såvel som dyr. Rabies i vildtlevende dyr kan forebygges med oral vaccination.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Pleje af rabies patienter kræver isolationsforanstaltninger og personbeskyttelse (fx ansigts- og øjenbeskyttelse, og handsker). Specielle forholdsregler bør tages ved aerosol-genererende procedurer (fx intubering eller sug).

Dekontaminering

Alle Lyssavirus er kappebærende, dvs. beklædt af et lipidlag. Dette betyder at de let inaktiveres af sæber (detergenter) samt i sygeplejen almindeligt anvendte desinfektionsmidler. Lyssavirus er følsomme overfor udtørring, og anses for meget labile udenfor værten (persisterer ikke i miljøet).

Referencer

SSI sygdomsleksikon, rabies (hundegalskab): http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/h/hundegalskab.aspx

Sundhed.dk, Lægehåndbogen: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/infektioner/tilstande-og-sygdomme/importsygdomme/rabies/

Fødevarestyrelsen, Rabies i flagermus: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rabies-hos-flagermus.aspx

Veterinærinstituttet, Rabies (inklusive rabies i flagermus): http://www.vet.dtu.dk/Dyrlaegens-indgang/Sygdomme-A-Z/Rabies

WHOs Rabies fact sheet: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs099/en/

WHO expert consultation on rabies, 2005: http://whqlibdoc.who.int/trs/WHO_TRS_931_eng.pdf?ua=1

OIE Rabies portal: http://www.oie.int/animal-health-in-the-world/rabies-portal/

OIE Manual of Diagnostic Tests and Vaccines  for Terrestrial Animals 2014
Afsnit om rabies: Chapter 2.1.13: http://www.oie.int/en/international-standard-setting/terrestrial-manual/access-online/

Pathogen safety datasheets ved Public Health Agency of Canada, Rabies: http://www.phac-aspc.gc.ca/lab-bio/res/psds-ftss/rab-eng.php

Center for food security and public health, University of Iowa, web side for rabies: http://www.cfsph.iastate.edu/DiseaseInfo/disease.php?name=rabies&lang=en

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk