Opdateret 05.07.2018

Biologiske kampstoffer

Chlamydia psittaci

Biologiske arter: Chlamydia (tidligere Chlamydophila) psittaci.

Sygdom: Psittacose, Ornitose eller papegøjesyge.

Chlamydia psittaci (C. psittaci) er en gramnegativ, ikke-bevægelig, obligat intracellulær bakterie. Chlamydia psittaci er primært en bakterie, der kan give infektion hos fugle (især papegøjer og papegøjelignende fugle). Bakterien er endemisk blandt fugle og forekommer over hele verden.

 

 

Smitteveje

Ornitose overføres fra dyr til mennesker. Tilsyneladende raske fugle kan være bærere af C. psittaci og kan udskille bakterien gennem ekskrementer og næsesekret, hvorfra det overføres til mennesker. Smitten sker oftest ved inhalation af forstøvet afføring eller sekret. Personer, der har erhvervsbetinget kontakt med fugle er i risiko for at få infektionen. Smitte fra person til person er ikke påvist.

Infektiøs dosis

Ukendt. 

Inkubationstid

Inkubationstiden er fra 5-14 dage, men længere tid er rapporteret.

Sygdom

Symptomer

Forløbet varierer meget fra person til person. Patienten er ofte moderat medtaget med influenzalignende symptomer som hovedpine, ondt i halsen og muskelsmerter. Langvarig tør hoste, og feber under 38,5ºC er almindelig. I nogle tilfælde fører infektionen til alvorlig lungebetændelse med påvirkning af andre organer (lever, milt, hjerte, mv.) end luftvejene. Hosten kan vedvare i mange uger, hvis tilstanden ikke behandles tidligt.

Patogenese

C. psittaci eksisterer i to former: elementær og retikulær legemer. Elementære legemer er metabolisk inaktive. De inficerer værten, når celler optager dem (receptor-medieret endocytose). Når de er inde i cellen differentierer elementær legemer til retikulær legemer, som er metabolisk aktive, men ikke infektiøse. Retikulær legemer deler sig i cellen. Efter 48 til 72 timer, reorganiserer retikulær legemerne sig selv og kondenserer for at forme nye elementære legemer. Elementær legemerne forlader herefter cellen og inficerer nye celler.

Dødelighed

Der er sjældent alvorlige komplikationer. Dødelig udgang kan forekomme hos ældre patienter med samtidig KOL og/eller hjertesvigt. Dødelig udgang som følge af ornitose er meget sjældnere end ved lungebetændelse. Prognosen er god i de fleste tilfælde – selv uden antibiotikabehandling.

Diagnose

Klinisk diagnose

Der er stetoskopiske forandringer, som er forenelige med lungebetændelse. Patienten er længerevarende subfebril (lav feber). Personer, der har erhvervsbetinget kontakt med fugle, er i risiko for at få infektionen.

Differentialdiagnose

Differentialdiagnose kan være bakteriel, mycoplasma- eller viruslungebetændelse og akut bronkitis. Forværring af astma eller KOL.

Laboratoriedetektion 

Påvisning af C. psittaci-DNA kan ske ved PCR på luftvejssekret. Herudover er det muligt at påvise antistoffer i blodprøver, men disse kan tidligst påvises 1-2 uger efter symptomdebut.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Ornitose kan behandles med antibiotika, primært med tetracyclin (doxycylin), alternativt vælges makrolid for behandling af børn og gravide. Der behandles 10-14 dage efter feberfrihed.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod ornitose. Ornitose kan ofte forebygges ved at minimere muligheden for smittespredning fra fugl til menneske. Hvis inficerede fugle eller materiale fra inficerede fugle håndteres, skal man være iført åndedrætsværn, og forstøvning af infektiøse partikler bør minimeres.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Ikke relevant.

Dekontaminering

Kontaminerede flader kan dekontamineres med 1% hypoklorit i 30 minutter, før det tørres op.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk