Opdateret 05.07.2018

Biologiske kampstoffer

Salmonella enterica subspecies enterica serovar Typhi

Biologiske arter: Salmonella enterica subspecies enterica serovar Typhi (Salmonella Typhi, S. Typhi)


Sygdom: Tyfus. Tyfus skyldes infektion med S. Typhi som er en gramnegativ, bevægelig bakterie. Bakterien er relativ hårdfør og kan bl.a. overleve udtørring og kulde.

Smitteveje

I modsætning til andre salmonella-bakterier forekommer S.Typhi ikke hos dyr. Smitten kommer derfor altid fra et andet menneske. Smitten overføres hyppigst ved indtagelse af fødevarer eller vand, der er forurenet med afføring fra mennesker smittet med tyfus. Bakterien kan overleve dage i grundvand eller søvand og måneder i kontaminerede æg og frosne østers. Tyfus forekommer over hele verden.

Infektiøs dosis

Mere end 105 bakterier.

Inkubationstid

Inkubationstiden er normalt 1 uge til 14 dage, men kan dog være helt op til 60 dage.

Sygdom

Symptomer

Symptomerne kan variere fra milde til svære. I første fase af sygdommen, som varer ca.1 uge, ses almene sygdomstegn som feber, hovedpine, madlede, hoste og forstoppelse. En fjerdedel af smittede personer får udslæt på kroppen (roseola). I anden fase (anden og tredje sygdomsuge) ses høj feber, evt. mental forvirring, og der kan forekomme blodig diarré. I løbet af de følgende uger bedres patienten gradvis.

Patogenese

Personer med tyfus udskiller bakterier i afføringen, fra de første symptomer opstår, indtil personerne er raske. Infektionen begynder, når bakterierne trænger gennem tarmvæggen og inficerer mesenteriale lymfeknuder og milt. Infektionen lokaliseres i første række til lymfoidt væv i tyndtarmen. Peyerske plauques kan blive betændte og ulcerere. Bakterien kan spredes til lunger, galdeblære, nyrer eller centralnervesystemet.

Dødelighed

Sygdommen har ubehandlet en dødelighed på ca. 10-20%. Døden skyldes komplikationer som alvorlige tarmblødninger, tarmperforationer eller spredning af tyfus-bakterier til andre organer. I Danmark er dødeligheden under 1%.

Diagnose

Klinisk diagnose

I den tidlige fase er der kun få kliniske fund. Senere ses forstørret milt, hævet abdomen og ømhed og sommetider tegn på meningeal irritation. Udslet (roseola) optræder almindeligvis i løbet af sygdommens andre uger.

Differentialdiagnose

S. Paratyphi A og S. Paratyphi B har et sygdomsbillede, som ligner S. Typhi, men er mildere.

Laboratoriedetektion

Diagnosen bekræftes tidligt i sygdomsforløbet ved en bloddyrkning. Mere sjældent kan bakterien påvises i andet relevant materiale som fx urin eller spinalvæske. Senere i sygdomsforløbet kan bakterien påvises i fæces. Serologisk diagnostik kan i nogle tilfælde være nyttig.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Behandlingen indledes så hurtigt som muligt under indlæggelse og omfatter antibiotika (flourokinoloner) og eventuel væsketerapi. Patienten skal isoleres fra andre patienter under indlæggelsen af hensyn til smittefaren.

Forebyggelse

Vaccination mod tyfus kan overvejes ved længerevarende ophold i områder med høj forekomst af S. Typhi. I øvrigt forebygges tyfus ved at forbedre vand- og fødevarehygiejne, sikre sanitære anlæg og ved behandling af bærere.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Ja.

Dekontaminering

Kontaminerede overflader kan dekontamineres med 1% hypoklorit i 30 minutter. 

S. Typhi derudover inaktiveres ved våd-autoklavering (121ºC i mindst 15 minutter) eller tør-autoklavering (160ºC i mindst en time).

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk