Opdateret 10.07.2018

Biologiske kampstoffer

Centraleuropæisk hjernehindebetændelsesvirus (fjernøstlig subtype)

Centraleuropæisk hjernehindebetændelsesvirus kaldes også TBEV (Tick-borne encephaltis virus). Det findes 3 subtyper af TBEV:

  • Western European (TBEV-Eur) (Tidligere Central European Encephalitis Virus)
  • Siberian (TBEV-Sib) (Tidligere West Siberian)
  • Far Eastern (TBEV-FE) (Tidligere Russian Spring-Summer Encephalitis Virus)

 

Det er TBEV-FE som er kontrolbelagt og som tidligere hed Russian Spring-Summer Encephalitis Virus (RSSEV).

Centraleuropæisk hjernehindebetændelsesvirus er en enkeltstrenget RNA-virus, der tilhører gruppen flavivirus.

Smitteveje

Flåter (ixodid persulcatus) fungerer som både vektor og reservoir for Centraleuropæisk hjernehindebetændelsesvirus. De vigtigste værter er små gnavere med mennesket som utilsigtet vært. Virus kan også overføres via mælk fra smittede geder, får eller køer. Findes primært i landdistrikter eller skovområder, hvor der er størst risiko for overførsel af sygdommen fra april til november. Sygdommen transmitteres ikke direkte fra menneske til menneske. Vertikal smitte fra en smittet mor til foster er dog blevet observeret. Laboratorieforsøg har påvist, at virus kan smitte via aerosoler. 

Infektiøs dosis

Ukendt.

Inkubationstid

7-14 dage.

Sygdom

Symptomer

Sygdommen udviser et karakteristisk bifasisk forløb med en indledende fase, som varer 2 til 4 dage. Her observeres uspecifikke symptomer, der kan inkludere feber, utilpashed, manglende appetit, muskelsmerter, hovedpine, kvalme og/eller opkastning. Efter ca. 8 dages remission indtræder den anden fase af sygdommenhos 20 til 30% af patienterne. Dette involverer centralnervesystemet med symptomer på meningitis, hjernebetændelse og lammelser.

Patogenese

Virus opformeres i lymfeknuderne, hvorfra den spredes via blodbanen til bl.a. milten, leveren, knoglemarven og centralnervesystemet.

Dødelighed

1-2% hos patienter, der udviser et bifasisk forløb.

Diagnose

Klinisk diagnose

De kliniske symptomer, som observeres ved infektion med Centraleuropæisk hjernehindebetændelsesvirus, minder om dem, der ses ved andre neurologiske sygdomme som fx herpes-encephalitis. Diagnosen stilles derfor på baggrund af laboratorieanalyser.

Differentialdiagnose

Herpes-encephalitis og andre flavivirus såsom St Louis encephalit-virus og japansk encephalit-virus.

Laboratoriedetektion

Virus-RNA kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske vha. PCR. Alternativt ved serologisk testning vha. ELISA eller dyrkning af virus fra blodprøver.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Symptomatisk evt. med aspirin eller kortikosteroider. I tilfælde af udvikling af koma kan vejrtrækningen sikres vha. intubation. 

Forebyggelse

Der findes en vaccine, TicoVac:
Voksne og unge over 16 år; 0,5 ml.
Børn 1-16 år; 0,25 ml.
Der gives tre doser, de to første med 4-12 ugers interval og den tredje efter 5-12 måneder. Der bør genvaccineres hvert tredje år. Smitte kan i øvrigt reduceres ved anvendelse af insektmidler og dækkende påklædning.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Isolation af patienter er ikke påkrævet, da virus ikke smitter mellem mennesker.

Dekontaminering

Virus dræbes let ved varme (80C° i 30 minutter) samt desinfektion med fx 1% hypoklorit eller 70% ethanol.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk