Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Lymphocytær choriomeningitisvirus

Lymphocytær choriomeningitisvirus (LCMV) er en enkeltstrenget RNA-virus, der tilhører Arenaviridae-familien. 

Smitteveje

Den primære vært er husmusen (Mus musculus). Virus findes i spyt, urin og afføring fra inficerede mus. Inficerede mus er kroniske bærere af LCMV uden at vise nogen tegn på sygdom. Personer smittes med LCMV efter eksponering til frisk urin, ekskrementer, spyt, eller redemateriale. Smitte sker typisk ved inhalering af aerosolpartikler genereret fra de nævnte kilder. Person til person-smitte er ikke blevet rapporteret med undtagelse af vertikal overførsel fra smittet mor til foster og ved organdonation.

Infektiøs dosis

Ukendt.

Inkubationstid

8-13 dage. 

Sygdom

Symptomer

Sygdommen er i nogle tilfælde asymptomatisk. I symptomatiske tilfælde observeres et karakteristisk bifasisk forløb. Den indledende fase, der kan vare så længe som1 uge, begynder typisk med en eller flere af følgende symptomer: Feber, utilpashed, manglende appetit, muskelsmerter, hovedpine, kvalme og opkastning.

Efter et par dages bedring indtræder anden fase af sygdommen. Her er symptomerne meningitis (fx feber, hovedpine og nakkestivhed) og hjernebetændelse. LCMV har også været kendt for at forårsage akut øget væskemængde i hjernen, hvilket kan kræve kirurgisk indgreb for at reducere intrakranielt tryk.

Patogenese

LCMV forårsager ringe eller ingen direkte skade på de celler, der inficeres. De celle- og vævskader, som er forbundet med sygdommen, skyldes primært immunforsvarets produktion af komponenter, der dræber virusinficerede celler.

Dødelighed

Fatale tilfælde er sjældne og udgør under 1%.

Diagnose

Klinisk diagnose

Typiske kliniske manifestationer inkluderer feber, nedsat hjerterytme, betændelse i svælget, hævede lymfeknuder og nakkestivhed.

Differentialdiagnose

Influenza og meningitis.

Laboratoriedetektion

Virus-RNA kan påvises i blodprøver vha. PCR. Alternativt serologisk testning vha. ELISA eller dyrkning af virus i cellekulturer.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen direkte behandling imod sygdommen. Understøttende symptombehandling med anvendelse af anti-inflammatoriske midler (kortikosteroider) kan anvendes.

Forebyggelse

Der findes ingen vaccine imod LCMV.Smitterisikoen kan reduceres ved at træffe foranstaltninger, der mindsker kontakten med mus og gnavere. Grundig rengøring hvis der har været konstateret gnavere og mus i beboelsesområder.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Isolation af patienter er ikke påkrævet, da virus ikke smitter imellem mennesker.

Dekontaminering

Virus dræbes let ved varme (80C° i 30 minutter) samt ved desinfektion med fx 1% hypoklorit eller 70% ethanol.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk