Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Gul feber-virus

Gul feber er en enkeltstrenget RNA-virus, som tilhører gruppen flavivirus og er i familie med Denguefeber-virus og japansk encephalit-virus.

Smitteveje

Gul febervirus overføres med bid fra myggen Aedes aegypti. Gul feber har dels en smittecyklus i junglen, hvor virus hovedsageligt overføres mellem forskellige aber, men der er også konstateret smitte fra aber til mennesker via vektormyg; dels en urban smittecyklus, hvor mennesket indgår som primær vært. Smitte overføres ikke direkte fra menneske til menneske. 

Infektiøs dosis

Så lidt som en viruspartikel kan medføre en dødelighed i aber på 50% (LD50 = 1 viruspartikel).

Inkubationstid

3-6 dage. 

Sygdom

Symptomer

Forløbet kan være mildt og forbigående særligt hos børn, men det kan også være ganske alvorligt med hurtig udvikling af symptomer. Sygdommen starter med hurtigt indsættende feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og kvalme med opkastninger. De fleste kommer i en kort remissionsfase efter 3-4 dage, men herefter udvikler 5-20% - oftest inden for et døgn - alvorlige symptomer med leverskade, tiltagende gulsot, nyresvigt og blødningstendens.

Patogenese

Tilstanden afficerer lymfevæv, lever, nyrer og hjerte, og gul feber kan forårsage en betydelig levernekrose.

Dødelighed

For mere alvorlige former af gul feber kan dødeligheden være over 50%.

Diagnose

Klinisk diagnose

For mildere former af sygdommen udviser patienten feber og andre almensymptomer. Patienter med mere alvorlige former for gul feber udviser bl.a. udslæt, hudblødning, nedsat urinproduktion, gulsot og blødninger fra gastrointestinalkanalen samt blærer omkring næse og mund. Senere i forløbet udvises typisk neurologiske symptomer. 

Differentialdiagnose

Malaria, Denguefeber, hepatitis A og C, leptospirose. 

Laboratoriedetektion 

Virus-RNA kan påvises i blodprøver vha. PCR i de første 4-5 dage efter symptomdebut. Specifikke IgM- og IgG-antistoffer kommer lidt senere og kan først påvises i blodprøver taget sent i forløbet. Resultatet kan eventuelt sammenholdes med opfølgende prøver taget mere end to uger senere. Supplerende laboratorieundersøgelser kan teste for højt leverenzymtal og hyperbilirubinæmi.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Behandlingen er primært symptomatisk (opretholdelse af væske- og elektrolytbalance).

Forebyggelse

Vaccination er en sikker forebyggende foranstaltning. Vaccinen indeholder levende, svækket virus, som giver i hvert fald 10 års immunitet hos 95% af de vaccinerede.

Derudover kan spredning af sygdommen reduceres gennem kontrol af myg og forebyggelse af myggestik.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Isolation af patienter er ikke påkrævet, da gul feber ikke smitter mellem mennesker.

Dekontaminering

Virus dræbes let ved varme (80C° i 30 minutter) samt ved desinfektion med fx 1% hypoklorit eller 70% ethanol

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk