Opdateret 14.03.2018

Biologiske kampstoffer

Brucella abortus / Brucella melitensis / Brucella suis

Biologiske arter: Brucella abortusBrucella melitensisBrucella suis.

Sygdom: Maltafeber, febris undulans, Bangs sygdom, svingfeber, middelhavsfeber,  kalvekastningsfeber.

Brucella-slægten omfatter en gruppe af små (0,5-0,7 x 0,6-1,5 µm), aerobe, ikke-mobile, gram-negative, fakultativt intracellulære patogener. Brucellose skyldes infektion med 1 af 6 forskellige Brucella species, hvoraf 4 er human-patogene (B. abortusB. melitensisB. suis og sjælent B. canis). Disse 4 arter har deres primære reservoir i henholdsvis kvæg (abortus), geder/får (melitensis), svin (suis) og hunde (canis), men værtsspecificiteten er ikke absolut, og de kan således også inficere andre dyr og mennesker. 

Smitteveje

Mennesker smittes oralt ved indtagelse af upasteuriserede mælkeprodukter samt ved tæt dyrekontakt som ved fx slagteri-, jagt- eller veterinærarbejde (inhalation eller inficering af skrammer og sår). Smitte mellem mennesker er sjældent forekommende, men der findes eksempler på overførsel af brucellose i forbindelse med seksuel kontakt og organtransplantation.

Infektiøs dosis

10-100 bakterieceller kan forårsage sygdom hos mennesker. Infektioner uden kliniske symptomer ses relativt ofte.

Inkubationstid

5-60 dage.

Sygdom

Symptomer

Uspecifik febersygdom, der minder om influenza. Patienter klager over hovedpine, muskelømhed, ledsmerter, lændesmerter, svedtendens, kvalme, madlede, opkast, diarré eller forstoppelse, generaliseret svaghed og træthed. Hoste og smerter fra lungehinderne ses hos ca. 20%. Meningitis og hjernebetændelse er sjældne komplikationer.

Patogenese

Bakterien optages af makrofager, som ofte ikke formår at dræbe bakterien, og føres herved til lymfeknuder, milt, lever, nyrer og led. Brucella ødelægger dernæst makrofagerne, inficerer det lokale væv og danner granulomer.

Dødelighed

Lav (< 5% ubehandlet) og endnu lavere ved antibiotisk behandling.

Diagnose

Klinisk diagnose

Diagnosticering af brucellose kræver en høj grad af forudgående mistanke, idet mange tilfælde vil være asymptomatiske eller præsentere sig som en uspecifik febersygdom. Anamnesen inkl. rejser, indtagelse af upasteuriserede mælkeprodukter og dyrekontakt kan bidrage til en afklaring af diagnosen. 

Differentialdiagnose

Influenza, legionella, mycoplasma, ornitose, tyfus, malaria, dengue-feber, visceral leishmaniasis, meningitis med blodforgiftning m.fl. 

Laboratoriediagnostik

Dyrkning af blod og knoglemarv er succesfuld i henholdsvis 15-70% og 92% af tilfældene. Antistoffer kan måles ved hjælp af ELISA, og PCR-assays kan også anvendes til påvisning af specifikt DNA. Widal-reaktionen bliver positiv efter 10 dage.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Kombination af 2 eller flere antibiotika anbefales. Tabletbehandling med doxycyklin 200 mg dgl. og rifampicin 600 mg dgl. i 6 uger. Rifampicin kan erstattes af streptomycin 1 g dgl. i 2 uger. 

Forebyggelse

Undlad at indtage upasteuriserede mælkeprodukter navnlig fra geder og specielt ved rejser til høj-endemiske områder. Jægere bør bruge handsker ved flåning af dyr. Markedsføring af en attenueret vaccine til dyr har markant reduceret antallet af sygdomstilfælde, og brucellose er nu sjælden i Vesten blandt husdyrsbesætninger. Der findes ikke en vaccine til mennesker. Ved højriskioudsættelse for Brucella fx i forbindelse med stikuheld ved administration af dyrevaccinen, laboratorieuheld eller udsættelse for et kendt biologisk angreb kan man overveje at give 3-6 ugers behandling som skitseret ovenfor. 

Isolation og dekontaminering

Isolation

Ikke relevant.

Dekontaminering

Bakterien inaktiveres omgående af hypoklorit 0,5%.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk