Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Krim-Congo hæmorragisk febervirus

Enkeltstrenget RNA-virus af Bunyaviridae-familien.

Smitteveje

Krim-Congo hæmorragisk febervirus (CCHF) overføres til mennesker via flåtbid fra blodmiden Hyalomma marginatum eller ved kontakt med blod eller kropsvæsker fra inficerede dyr eller mennesker. Risikoen for kontaktsmitte fra person til person er størst i sidste fase af sygdommen pga. høj viræmi. Smitte sker ikke i inkubationstiden, og der er ikke fundet evidens for luftbåren personsmitte.

Infektiøs dosis

1-10 viruspartikler.

Inkubationstid

2-9 dage, afhænger om smitte er sket via flåtbid eller ved kontakt med inficeret blod eller væv (sidstnævnte har den længste inkubationstid).

Sygdom

Symptomer

Starter relativt pludseligt med feber, kvalme, svær hovedpine, nakkesmerter, mavesmerter, opkastninger, diarré, ømhed i øjnene, lysskyhed, og muskelsmerter. Mellem tredje- og sjettedagen indtræder hæmoragiske symptomer i form af blodudtrækninger på kroppen, blå mærker, slimhindeblødninger fra næse, gummer, svælg, blære, uterus og vagina samt blodige opkastninger og/eller blodig afføring. Patienten er på dette tidspunkt ofte dehydreret med påvirket bevidsthed i form af delirium eller koma.

I ikke-fatale tilfælde begynder temperaturen at falde mellem 10.- og 20.-dagen, blødningerne bliver mindre, og patienten bedres klinisk. Rekonvalecensperioden er ca. 2-4 uger, hvor patienten forsat er træt og svag. 

Der er beskrevet en subklinisk form for CCHF med febrilia gennem 2-3 dage og uden hæmoragiske symptomer.

Patogenese

Efter replikation af virus lokalt, spredes virus via blod og lymfe til de indre organer især til leveren, hvor der sker en kraftig replikation af CCHF. Infektion forårsager fokal blødning, nedbrydning af væv og opsvulmen i alle organer. 

Dødelighed

30-40%. I fatale tilfælde indtræder døden ofte inden for 5-14 dage.

Diagnose

Klinisk diagnose

I endemiske områder med CCHF må sygdommen mistænkes hos patienter med pludseligt indsættende kraftige influenzasymptomer med evt. hæmoragiske symptomer og/eller flåtbid eller kontakt med potentielt inficerede dyr.

Differentialdiagnose

I det tidlige stadium af CCHF kan symptomerne minde om Sandflue-feber (i de geografiske områder, hvor begge sygdomme forekommer endemisk), Omsk hæmoragisk feber eller Leptospirosis. CCHF ligner tillige de andre virale hæmoragiske febersygdomme som Ebola, Gul feber, Hæmoragisk feber med renalsyndrom (HFRS) og Dengue hæmoragisk feber.

Laboratoriedetektion

Den mest følsomme metode til isolation af CCHF er podning/inokulation af akutfaseblodprøve eller vævsprøve fra den inficerede patient. En hurtigere, men noget mindre følsom metode er podning af vævs- eller akutfaseblodprøve i følsomme vævscellekulturer efterfulgt af fluroscensantistoffarvning (IFA).

IgM- og IgG-antistoffer kan detekteres ved hjælp af indirekte immunofluorescens-teknik eller v.h.a. ELISA fra dag syv og kan måles på alle overlevende på dag ni. Man kan sjældent detektere antistoffer hos patienter med fatale forløb. IgG antistoffer kan måles i blodet op til fem år efter infektion med CCHF.

RT-PCR til identifikation af CCHF-virus RNA fra serum prøver er et hurtigt og effektivt supplement til serodiagnostik.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Symptomatisk m.h.p. at korrigere blod- og væsketab, elektrolytter og trombocytter. Man har forsøgt med behandling med anti-CCHF-plasma, som i flere tilfælde har resulteret i mildere sygdomsforløb.

Baseret på følsomheden af CCHF over for det antivirale stof Ribavirin (Rebetol) i eksperimentelle vævscellekulturer samt i museforsøg, har man efterfølgende behandlet patienter (ikke kontrollerede test) med Ribavirin med foreløbigt gode resultater. Der anbefales empirisk behandling med Ribavirin 30 mg/kg i.v. som engangsdosis efterfulgt af dosis på 15 mg/kg x 4 daglig i.v. i 4 dage og herefter 7,5 mg/kg x 3 daglig i.v. i 6 dage.

Forebyggelse

Vaccine findes ikke. Der er lavet dyreforsøg med formalindræbt virus, men effektiviteten af denne er forsat uklar. I områder med forekomst af CCHF-inficerede flåter, anbefales det, at slagteriarbejdere, dyrlæger, fåreavlere og kreaturavlere behandler deres tøj med pyrethroid, som kan mindske bid og i visse tilfælde dræbe flåter. I øvrigt kan forebyggelse ske ved tildækning af bar hud og brug af støvler.

Ved mistanke om smitte (nålestik eller direkte kontakt med frisk blod fra inficerede patienter) anbefales profylaktisk behandling med tbl. Ribavirin 400 mg x 3 dgl. i 7 dage. Er der gået over 48 timer efter udsættelse/infektion anbefales inj. Ribavirin 30 mg/kg i.v. x 1 efterfulgt af 3 doser med 15 mg/kg i.v. med 8 timers interval og herefter tbl. Ribavirin 400 mg x 3 dgl. i alt 7 dage.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Hvis en patient indlægges på hospital med mistanke om CCHF, skal patienten isoleres i enestue med undertryk. Patienten må ikke få besøg på stuen, og plejepersonale skal bære personlige beskyttelsesmidler, så kontakt med blod, vævsvæsker og sekreter til hud og slimhinder undgås. Laboratorieundersøgelser fra patienter, hvor der er mistanke om CCHF, kan foregå i klasse 2-laboratorium. Forskning og undersøgelse af fx ukendt prøve skal foregå i klasse 4-laboratorium.

Dekontaminering

Dekontaminering kan foregå med hypoklorit 0,5%.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk