Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Lassavirus

Enkeltstrenget bisegmenteret RNA-virus omgivet af en lipidmembran. 

Smitteveje

Smitte sker primært ved direkte eller indirekte kontakt med ekskrementer fra inficerede rotter, i mad, vand, senge eller andre steder i boliger. Dette medfører, at mennesker kan smittes ved indånding af aerosoler af inficerede rotteekskrementer, ved indtagelse af kontaminerede fødevarer og drikkevand samt ved direkte kontakt med inficerede rotteekskrementer på hudlæsioner. Da rotterne i nogle områder ligeledes benyttes som fødekilde, kan smitte også ske ved indtagelse af inficeret rottekød eller som følge af rottebid. Person til person-smitte (sekundær smitte) opstår især på hospitaler ved direkte kontakt med blod, sekreter, urin (Lassavirus udskilles i urinen i op til 3-9 uger efter sygdomsudbrud), ved dråbeinfektion, når patienten hoster (aerosol transmission), eller ved seksuel kontakt mellem partnere, hvor virus udskilles i sekret i op til 3 måneder efter sygdomsudbrud og derved giver årsag til sekundær smitte.

Infektiøs dosis

1-10 viruspartikler.

Inkubationstid

Oftest cirka 10 dage, men kan variere fra 1-24 dage.

Sygdom

Symptomer

Infektionen kan variere fra asymptomatiske tilfælde til svære symptomer med døden til følge. Starter gradvist med feber (100%), almen utilpashed (100%), hovedpine (50%), halsbetændelse med hvidlige belægninger på tonsillerne (66%), hoste, kvalme, opkastninger, diarré, myalgier (muskelømhed) (50%), smerter i brystet og mavesmerter. Feberen kan være konstant eller intermitterende med febertoppe. Desuden ofte blussende udslæt i ansigt og svarende til V-udskæring på halsen. Efter yderligere en til to uger kan patienten udvikle blødninger i slimhinder (gastro-intestinalkanalen) eller huden (33%), vand i bughulen, kramper, encephalitis, konjunktivitis , hævelse af ansigt og nakke (10-30%), pleural effusion, hypotension (60-80%) og chok (grundet blodplade og endothelial dysfunktion, som medfører blødning og væsketab fra blodbanen). Halvdelen af patienterne med sidstnævnte symptomer vil ikke overleve. Opkastning, halsbetændelse, takypnø eller blødning er associeret med en 2,5-fold stigning i dødeligheden.

Patogenese

Virusindgang sker via blodbanen, lymfekar, respirationsvejene og/eller mavetarmkanalen. Herefter multipliceres Lassafebervirus i cellerne i det reticuloendotheliale system, hvilket forårsager ødelæggelse af kapillærerne, øget vaskulær permeabilitet og blødning i indre organer (mavesækken, tyndtarmen, nyrer, lunger og hjerne).

Dødelighed

Ubehandlet op til 65%.

Diagnose

Klinisk diagnose

Baseres på det almene symptombillede som beskrevet ovenfor.

Differentialdiagnose

Det kliniske billede af Lassafeber er svært at skelne fra svær malaria, blodforgiftning, shigellose, tyfus, gul feber og andre virale hæmorragiske febersygdomme som fx Ebola eller Krim-Congo-feber. Inflammationen i halsen med hvidlige belægninger på tonsillerne, kan være en god klinisk hjælp til at skelne Lassafeber fra ovenstående. Kraftige hvidlige belægninger ses også ved difteri, hvorfor denne ligeledes kan være en differentialdiagnose i det tidlige stadium af Lassafeberinfektionen.

Laboratoriediagnostik

Isolation af virus fra blod, urin eller fra halspodning enten ved dyrkning, hvor Lassafebervirus kan dyrkes på VERO-celler og efterfølgende ses ved immunofluorecens, eller ved PCR-undersøgelse på serum eller fuldblod. Der kan ydermere testes for tilstedeværelse af IgM-antistoffer mod Lassafebervirus.Alle laboratorieundersøgelser skal foregå i klasse 4-laboratorium.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Intravenøs behandling med det antivirale stof Ribavirin har vist sig at være effektivt, såfremt det gives inden for de første 6 dage efter symptomudbrud. Der anbefales (for voksne) 2 g. Ribavirin som loading-dosis, herefter gives 1 g. x 4 dagligt i 4 dage, efterfulgt af 0,5 g. x 3 dagligt i 6 dage. Behandlingen skal gives i.v. i ialt 10 dage.
Derudover symptomatisk behandling i form af væsketerapi, ilt og erstatning af blodtab samt evt. antibiotika til forebyggelse eller behandling af sekundær eller opportunistiske bakterielle infektioner.

Forebyggelse

Der findes foreløbig ingen vaccine mod Lassafeber, men en vaccine fremstillet via en vaccinia (kokoppevaccine)-vektor inkorporeret på Lassagener har vist god effekt i både marsvin og andre nonhumane primater. Det er desuden vist i studier af gnavere, at infektion med Lymphocytic choriomeningitis-virus (LCMV) eller Tacaribe kan give en vis beskyttelse mod den normalt dødelige form for Lassafebervirus.
Visse steder anbefales profylaktisk behandling med peroral Ribavirin til personer, som har risiko for at komme i tæt kontakt med inficerede patienter. Den bedste måde til forebyggelse er at undgå kontakt mellem rotter og mennesker, herunder især undgåelse af kontakt med rotteekskrementer i føde og drikkevand samt i boliger, hvor inficerede rotteekskrementer under fx rengøring kan hvirvles op og herefter indåndes. 

Isolation og dekontaminering

Isolation

Den bedste måde at få kontrol med sygdommen er isolation af patienter, desinfektion af sekreter og udstyr, overvågelse af kontakter samt kontrol af rottebestanden. Da der er risiko for sekundær smitte på hospitaler, skal patienter mistænkt for Lassafeber isoleres, og der skal eksistere procedurer til beskyttelse af plejepersonale, som kommer i kontakt med patientens afføring og kropsvæske. Dette indebærer, at afføring, sputum, blod og alle objekter, der har været i kontakt med patienten inkl. laboratorieudstyr, skal desinficeres med 0,5% hypochlorit eller 0,5% phenol med detergent, og så vidt det er muligt, tillige autoklaveres eller koges.
Alle personer fx familie, samboende, plejere og laboratoriepersonale, der har haft tættere kontakt til patienten i de 3 første uger efter symptomudbrud, skal registreres og følges tæt med kontrol af temperatur 2 gange dagligt i 3 uger. Ved temperatur over 38,3°C skal personen straks indlægges og isoleres. I de 3 uger, hvor kontakter observeres, skal disse, så vidt det er muligt, holde sig i hjemmet eller i andet bestemt område for at mindske risiko for yderligere spredning. 

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk