Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Mere om

Variolavirus (pdf)

Variolavirus

Synonymer: Variola major eller minor, kopper, smallpox (engelsk). Variola minor giver et mildere forløb. Lineært dobbeltstrenget DNA-holdigt virus tilhørende genus orthopoxvirus i Poxviridae-familien.

Smitteveje

Koppevirus spredes ved dråber, som indåndes, samt i mindre grad ved kontakt med inficeret tøj og sengelinned. Koppepatienter er smitsomme fra fremkomsten af udslættet (enanthem eller exanthem), og indtil skorperne er faldet af. Sekundær infektion ses overvejende blandt familie og plejepersonale, men ikke som store institutionsudbrud (klassekammerater etc.), idet patienten først bliver smitsom efter et par dages sygdom og dermed allerede er i hjemmet eller på hospital.

Infektiøs dosis

10-100 viruspartikler.

Inkubationstid

Inkubationstid: 7-17 dage (gennemsnitligt 10-12 dage).

Sygdom

Symptomer

Indledningsvist klager koppepatienter over udtalt hovedpine, rygsmerter og feber. Efter 2-3 dage fremkommer der rødme af tungen og mundslimhinden, hvorefter et rødligt småprikket (2-3 mm.) udslæt fremkommer på kroppen. Udslættet har et naturforløb, hvorunder de enkelte elementer undergår forandringer omtrent samtidigt til væskeholdige blærer (2-5 mm.), udtørring (pustler 4-6 mm.), skorpedannelse og afskalning (efter tre-fire uger), samt ardannelse (hos 65-80%). Udslættet ses oftest først i ansigtet og på arme og ben, og involverer efterhånden også kroppen. I sjældne tilfælde kan der desuden forekomme komplikationer i form af elementer på hornhinden, ledsymptomer eller hjernebetændelse. Kopper kan klassificeres i 5 grupper udfra symptomer, som det fremgår af nedenstående tabel: 

Klassificering af kobber

Form

Andel

Symptomer

Dødelighed

Almindelig (variola major) 

90% 

Som beskrevet ovenfor 

30% 

Modificeret (variola minor) 

2% 

Udslættet er mindre voldsomt og sygdomsforløbet mildere. Udgør 25% af sygdomstilfælde blandt tidligere vaccinerede 

»0-1% 

Flade elementer 

7% 

Flade læsioner 

97% 

Blødningskopper 

<3% 

Forløbet kompliceret af blodudtrædninger i hud og slimhinder 

»100% 

Kopper uden udslæt (variolae sine eruptione)

Ses hos tidligere vaccinerede personer eller spædbørn, som stadig har antistoffer overført fra deres mor

<1%

 

Patogenese

Efter passage af slimhinden i luftvejene inficeres lokale lymfeknuder, og virus spredes videre med blodet til resten af kroppens lymfevæv. I løbet af de næste 4-14 dage opformeres virus, hvorefter sygdommen indledes med påvirkning af slimhinder og senere hud, som beskrevet ovenfor. Virus findes i høj koncentration i hudblærerne, øjendråber, urin, milt, lymfeknuder, lever, knoglemarv og nyrer. 

Diagnose

Diagnose

Da kopper stadig var naturligt forekommende, kunne diagnosen stilles klinisk ved ophobede tilfælde af febrile patienter med de beskrevne symptomer.

Differentialdiagnose

Akne, skoldkopper, helvedesild, kokopper, insektbid, eczema herpetikum, børnesår, meningitis med blodforgiftning og medikamentelt udslæt.

Laboratoriediagnostik

Koppevirus kan ses direkte elektronmikroskopisk, og virusantigen kan påvises ved immunhistokemi. PCR kan påvise specifikt DNA. Cellekulturer kan anvendes til virusisolation. Måling af antistoffer kan være vanskelig pga. krydsreaktion med andre orthopoxvira. 

Behandling og forebyggelse

Behandling

Ved tidlig diagnostik kan man med fordel vaccinere patienten og måske derved mildne sygdomsforløbet. Vaccinen er baseret på levende kokoppevirus, hvilket efterlader krydsimmunitet med kopper. Behandlingen er iøvrigt symptomatisk i form af væsketerapi og tilstrækkelig næring. Idoxuridin kan anvendes til lokal behandling af elementer på hornhinden. Cidofovir har udvist nogen effekt i dyreforsøg med kokopper, men dette stof er ikke kommercielt tilgængeligt. 

Forebyggelse

Danmark råder over tilstrækkelig koppevaccine til at dække den danske befolkning. Man ophørte med rutine vaccination af danske børn for ca. 35 år siden. Koppevaccination giver sandsynligvis ikke sikker beskyttelse udover 3 år. Op til 3 dage efter koppesmitte beskytter vaccination til en vis grad mod udvikling af alvorlig sygdom. 

Isolation og dekontaminering

Isolation

Patienter skal isoleres på sengestuer gerne med luftundertryk og helst i særligt indrettede og afsondrede bygninger. Smitte kan let forekomme mellem patient og andre indlagte patienter eller plejepersonale. Ved større udbrud kan patienter også med fordel behandles i hjemmet for at undgå yderligere spredning. Der skal udvises streng luftvejs og kontakt isolation ved omgang med koppesmittede personer. Personer, der har været i kontakt med koppepatienter, skal vaccineres, have målt kropstemperatur og isoleres ved temperaturstigning over 38°C inden for de første 17 dage. Patienter er smitsomme, indtil sårskorperne er faldet af.

Dekontaminering

Virus inaktiveres senest efter2 dage i fri luft og omgående af 0,5% hypoklorit.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk