Opdateret 14.03.2018

Biologiske kampstoffer

Burkholderia mallei / Burkholderia pseudomallei

Biologiske arter: Burkholderia mallei / Burkholderia pseudomallei.

Sygdom: Malleus / pseudomalleus.

Synonymer for malleus: snive, glanders (eng.).

Synonymer for pseudomalleus: melioidosis.

Burkholderia mallei og Burkholderia pseudomallei forårsager henholdsvis malleus og pseudomalleus. Bakterierne er små gram-negative baciller. Burkholderia mallei (malleus) forekommer kun i inficerede dyreværter som eksempelvis heste, muldyr og æsler. Burkholderia pseudomallei (pseudomalleus) er derimod endemisk i tropiske og subtropiske egne, og bakterien kan isoleres fra både dyr, jord og vand. 

Smitteveje

Mennesker smittes enten ved aerosolspredning, inokulation af slimhinder eller beskadiget hud. Smitte forekommer kun sjældent mellem mennesker.

Infektiøs dosis

10-100 bakterieceller kan forårsage sygdom hos mennesker.

Inkubationstid

1-14 dage, muligvis længere (op til år) ved kronisk sygdomsform.

Sygdom

Symptomer

Infektion med B. mallei og B. pseudomallei giver meget ens symptomer. Patienter udvikler oftest akut sygdom, men mere kroniske forløb er også beskrevet.

Akut lokal infektion: Absces- og sårdannelse med forstørrede og ømme regionale lymfeknuder.

Akut blodforgiftning: Feber, svedtendens, muskelkramper, muskelømhed, lungehindesmerter, nekrotiske læsioner, erythrodermi (udtalt rødme i huden), lysskyhed, gulsot og diarré.

Akut lungesygdom: Generelle symptomer som beskrevet for blodforgiftning, samt tiltagende vejrtrækningsbesvær og blodtilblandet pussekretion fra øjne, næse og svælg.

Kronisk form: Hud- og muskelabscesser på arme og ben samt forstørrede, ømme regionale lymfekar og lymfeknuder. Lejlighedsvist udvikles der knogleinfektion, meningitis og hjerneabscesser. Infektionen kan også være asymptomatisk igennem adskillige år.

Patogenese

Efter optagelse i værten producerer bakterierne diverse toksiner (pyocyanin, lechitinase, collagenase, lipase og hemolysin), der alle virker ødelæggende på vævet og dets funktion.

Dødelighed

Akutte former af både malleus og pseudomalleus udviser en næsten 100%-dødelighed uden behandling. Ved antibiotisk behandling samt i tilfælde af kronisk sygdom er dødeligheden væsentligt lavere (<50%), men der er sparsomme erfaringer fra mennesker.

Diagnose

Klinisk diagnose

Lungerøntgen kan afsløre miliære noduli, bronchopneumoni, lobær pneumoni eller kaverner.

Differentialdiagnose

Influenza, tyfus, malaria, tularæmi, brucellose, legionella m.fl.

Laboratoriediagnostik

Serologiske og PCR-baserede analyser samt dyrkning.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Tabletbehandling med Spektramox, tetracyklin (40 mg/kg/dag) eller trimetroprim (4 mg./kg./dag)/sulfamethizol (20 mg./kg./dag) i 60-150 dage. Ved svær sygdom kan forsøges ceftazidim 120 mg./kg./dag i kombination med trimetroprim (8 mg./kg./dag)/sulfamethizol (40 mg./kg./dag) i 6 måneder. Antibiotikasensitivitet varierer mellem de enkelte isolater, og man bør afstemme eventuel behandling ud fra resistensmønsteret af det specifikke dyrkningsfund. 

Forebyggelse

Der findes ikke en vaccine. Trimetroprim/sulfamethizol kan forsøges som forebyggelse ved kendt eksponering.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Ikke relevant.

Dekontaminering

Bakterierne inaktiveres af 0,5% hypoklorit.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk