Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Mere om

Monkeypoxvirus (pdf)

Monkeypoxvirus

Monkeypoxvirus (abekopper) forårsages af et virus tilhørende Poxvirus-familien. Poxvirus indeholder dobbeltstrenget DNA. Andre virus i samme familie er variola major og minor (koppevirus).

Smitteveje

Virus kan overføres fra et inficeret dyr til mennesker via bid eller direkte kontakt med blod eller vævsvæsker. Sygdommen er derudover påvist at kunne overføres fra person til person, men er dog væsentlig mindre smitsom end koppevirus. Smitte mellem mennesker menes at ske ved aerosol transmission eller ved direkte kontakt, som ovenfor nævnt. 

Infektiøs dosis

Ukendt.

Inkubationstid

Inkubationstiden er fra 1-3 uger.

Sygdom

Symptomer

Som ved kopper, men sædvanligvis lidt mildere. Indledningsvis feber, hovedpine, træthed, ryg- og muskelsmerter, og karakteristisk for abekopper ses udtalt hævede lymfeknuder i armhuler og lyske. Et par dage efter symptomdebut fremkommer et universelt udslæt. Udslættet udvikler sig efterhånden til vesikler på hud og slimhinder. Modsat skoldkopper udvikles alle vesiklerne synkront. Efterfølgende udtørring, skorpedannelse og afskalning med ardannelse efter 3-4 uger. I forbindelse med udslættet ses ofte opkastninger, diarré og i en del tilfælde alvorlig dehydrering og respiratoriske komplikationer. 

Patogenese 

Efter passage af slimhinden i luftvejene inficeres lokale lymfeknuder og virus spredes videre med blodet til resten af kroppens lymfevæv. I løbet af de næste 4-14 dage opformeres virus, hvorefter prodromfasen indledes med påvirkning af slimhinder og senere hud. 

Dødelighed

Nogle steder i Afrika er dødeligheden hos børn op til 11%.

Diagnose

Klinisk diagnose

De indledende kliniske symptomer kan være svære at skelne fra mere harmløse sygdomme. Udvikling af vesikler sammenholdt med relevant rejseanamnese eller dyreeksposition bør give anledning til den kliniske mistanke.

Differentialdiagnose

Efter udryddelse af kopper er differentialdiagnosen primært skoldkopper, der ikke er ualmindelig i samme geografiske område.

Laboratoriedetektion

Den specifikke diagnose stilles ud fra en podning fra vesiklerne ved hjælp af PCR eller ved direkte påvisning af virus ved elektronmikroskopi på klasse 3-laboratorier.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Det antivirale middel cidofovir er ved dyreforsøg vist at have forholdsvis god effekt. Sygdomsforløbet mildnes, og dødeligheden nedsættes. Ved tidlig diagnose kan man tillige med fordel vaccinere patienten og som nedenfor anført derved mildne sygdomsforløbet. Derudover er behandlingen symptomatisk og består hovedsagelig af væsketerapi. 

Forebyggelse

Koppevaccination giver effektiv beskyttelse mod abekopper, og man mener desuden, at koppevaccination givet op til 14 dage efter eksposition kan mindske risikoen for sygdomsudvikling eller mildne forløbet. Vaccinen består af levende svækket vacciniavirus, der efterlader immunitet over for såvel koppevirus som abekopper på grund af krydsimmunitet. Statens Serum Institut råder over koppevaccine til brug ved behov for vaccination af større eller mindre dele af befolkningen.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Inficerede personer bør isoleres på enestuer hvis muligt med luftundertryk. For at undgå smitte bør masker benyttes af den inficerede, personale og medpatienter. Personalet og personer, der har haft tæt kontakt med den inficerede, bør så vidt muligt koppevaccineres. Isolationsregime bør opretholdes, indtil vesiklerne er skorpebelagte.

Dekontaminering

Virus dræbes let ved desinfektion med fx 0,5% hypoklorit.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk