Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Saxitoksin

Toksin: Saxitoksin.

Sygdom: Paralytisk skaldyrsforgiftning, madforgiftning.

Phytoplankton kan producere flere forskellige toksiner. Dinoflagellater af arten Alexandrium tamarenseGymnodinium catenatumPyrodinium bahamense og bakterier associeret med A. tamarense kan således producere saxitoksin, som kan akkumuleres i muslinger og snegle gennem fødekæden. Saxitoksin er et af de mest potente ikke-proteinholdige naturligt forekommende toksiner i verden. Saxitoksin er således 50 gange mere potent end det kraftige neurotoksin kurare og 1000 gange stærkere end den syntetiske nervegas sarin. Saxitoksin kan ikke smages eller lugtes.

Smitteveje

Naturlig infektion af mennesker forekommer efter indtagelse af skaldyr (muslinger og snegle).

Toksisk dosis

LD50 afhænger af smittevejen:
Indtagelse: 263 µg/kg (mus)
Inhalation: 2 µg/kg (mus)
Injektion: 10 µg/kg (mus)

Inkubationstid

Ved inhalation få minutter.
Ved indtagelse fra få minutter til 8-12 timer.

Sygdom

Symptomer ved indtagelse

Kvalme, opkast, mavesmerter, diarré, følelsesløshed af læber, tunge og fingerspidser, gang- og bevægelsesforstyrrelser, usammenhængende tale, svimmelhed, kvalme, opkast, øjenirritation og besværet vejrtrækning. Symptomerne aftager gennemsnitligt efter ca. 24 timer.

Patogenese

Saxitoksin binder sig til og blokerer Na+-ionkanaler, hvorved aktionspotentialet i excitérbare membraner hæmmes. Saxitoksin udviser ingen affinitet for andre ionkanaler som fx K+, Ca++ eller Cl-.

Dødelighed

For en voksen person vil indtagelse af ca. 0,2 mg. være fatalt. Dødeligheden er således dosisafhængig, men er under naturlige forhold sandsynligvis ret lav (<8%).  I svære tilfælde udvikles lammelse af vejrtrækningen med døden til følge.  

Diagnose

Klinisk diagnose

Kliniske og epidemiologiske fund bidrager væsentligt til diagnosen. Under naturlige forhold vil kontaminerede skaldyr være den eneste kilde til forgiftningen.

Differentialdiagnose

Botulisme (langsomt indsættende symptomer (>12 timer) primært involverende kranienerverne), kurare, sarin og andre nervegasser.

Laboratoriediagnostik

Toksinet kan genfindes i maveindhold, mad eller vand ved hjælp af ELISA eller museassay. Kommercielle kits til hurtig diagnosticering af toksinet er tilgængelige, fx RIDASCREEN® Saxitoxin assay.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ikke en specifik behandling rettet mod saxitoksin. Man kan give vanddrivende og brækinducerende midler for at fjerne resterende toksin. Argininmethylester kan muligvis nedsætte bindingen af saxitoksin til Na+-ionkanaler.

Forebyggelse

Der er iværksat internationale overvågningsprogrammer mhp. at monitorere havene for forekomst af store planktonmasser for således at undgå madforgiftningstilfælde og etablere karantæne af ramte områder. Eksempelvis bliver skaldyrsfarme ved Orkney-øerne periodevist lukket ned pga. planktonforekomst i vandet.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Ikke relevant.

Dekontaminering

Saxitoksin er opløseligt i vand, er varme- og pH-stabilt og kan modstå kogning uden at miste den biologiske aktivitet. Dekontaminering ved hjælp af 1% hypoklorit opløsning (kontakttid 30 minutter).

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk