Opdateret 08.03.2018

Biologiske kampstoffer

Bacillus anthracis

Biologiske arter: Bacillus anthracis.

Sygdom: Miltbrand. Bacillus anthracis er en stor (1-10 µm) aerob, gram-positiv sporedannende (1-2 µm) ikke-mobil, stavformet bakterie.

Smitteveje

Bacillus anthracis forekommer naturligt i jord overalt i verden. Sygdommen forekommer hyppigst blandt græsædende dyr (kvæg, får, geder, heste), som smittes af forurenet jord. Mennesker smittes oftest ved kontakt med bestanddele fra inficerede dyr. Kutan- og inhalationsanthrax ses navnlig blandt personer, der arbejder med forarbejdning af skind og huder, hvorimod gastrointestinal anthrax kan skyldes indtagelse af fordærvet kød, som ikke er tilstrækkeligt kogt eller stegt. Bacillus anthracis danner sporer, som kan indåndes og deponeres i lungerne (inhalationsanthrax). Kutananthrax forekommer hyppigst i forbindelse med deponering af sporer i mindre sår eller rifter fx på arme, ansigt og hals. Ved fødevaresmitte er der sandsynligvis tale om indtagelse af relativt store mængder af vegetative bakterier, idet sporer antages ikke at give anledning til sygdom pga. den hurtige transittid i mave-tarmkanalen.

Infektiøs dosis

Inhalationsanthrax: 2.500-55.000 sporer vil være dødeligt hos 50% af personer der indånder disse sporer. Kutananthrax: Infektiøs dosis kendes ikke. Gastrointestinalanthrax: Infektiøs dosis kendes ikke.

Inkubationstid

 1-60 dage (gennemsnitligt 2-5 dage). Muligvis kortere for fødevareanthrax.

Sygdom

Symptomer

Patienter med inhalationsanthrax har indledningsvist symptomer i form af træthed, hoste, kvalme, opkast, svedtendens, åndenød, brystsmerter, hovedpine og feber. Kort tid derefter ses tiltagende vejrtrækningsbesvær, meningitis (50%) med sløret bevidsthed, chok og død. Ved kutananthrax (infektion af huden) udvikles lokalt ødem samt et kløende element evt. med mindre blæredannelse, som udvikler sig til et rundt sår indenfor 1-2 dage. Såret udvikles til en smertefri sort fordybning (eschar), som efterhånden tørrer ind, løsnes og falder af efter 1-2 uger. Gastrointestinalanthrax (fødevareanthrax) kan give symptomer i form af sårdannelse i mundhulen og spiserøret med tilhørende ødem og forstørrede lymfeknuder. Alternativt ses tilsvarende sårdannelse i tyndtarmen med ledsagende kvalme, opkast, træthed, blodig diarré og blodforgiftning.  

Patogenese

Efter deponering af sporer i luftvejene optages disse af makrofager og spredes herved til lokale lymfeknuder i brysthulen. Når sporerne efter få dage omdannes til aktive bakterier, udløses forskellige toksiner, som fører til blødning, ødem og nekrose. Der forekommer endvidere hyppigt væske i lungehinderne og meningitis. Ved kutananthrax omdannes bakterien fra sporeform til aktiv bakterie, og toksinerne forårsager de ovennævnte symptomer, som i visse tilfælde kan lede til generaliseret sygdom. Den gastrointestinale form minder om den kutane med lokal påvirkning af slimhinder og øvrige væv. 

Dødelighed 

Ubehandlet inhalationsanthrax ca. 90%, mens 5 ud af 11 patienter i forbindelse med anthrax-terroren i USA i 2001 døde (ca. 50%) trods intensiv behandling. Ubehandlet kutananthrax ca. 25%, og kun få procents mortalitet ved maksimal antibiotisk behandling. Ubehandlet gastrointestinal anthrax har en dødelighed på 25-50%.

Diagnose

Klinisk diagnose

Ved enkelte eller ophobede tilfælde af akut og fulminant forløbende sygdom som beskrevet for inhalationsanthrax bør denne diagnose overvejes. Det samme gør sig gældende ved behandlingsresistente sår (eschar). Røntgenundersøgelse af lungerne viser akut udviklet breddeforøget mediastinum og øget pleuravæske.

Differentialdiagnose

Akutte luftvejsinfektioner, herunder legionella, tyfus, pest, hare-pest m.m. kan imitere inhalationsanthrax. Gastrointestinal anthrax kan imitere difteri eller akut abdomen, men de fleste patienter får sandsynligvis ikke stillet en korrekt diagnose i tide.

Laboratoriediagnostik

Laboratoriediagnostik af Bacillus anthracis inkluderer gram-farvning af perifert blod, cerebrospinalvæske eller vævsprøve fra sår (direkte og hurtig diagnostik) og blodkultur (6-24 timer). Mikroskopisk ses en relativt stor bakterie, som har en bambus-lignende fremtræden på cellulært niveau, og kolonierne ligner sammenfiltret hår. Diagnosen kan bekræftes ved immunhistokemifarvning og PCR. Antistoffer (anti-PA IgG) kan være vejledende epidemiologisk, men kan ikke stå alene som diagnostisk test i det enkelte tilfælde.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Ved et begrænset antal smittede (inhalationsanthrax) kan gives ciprofloxacin 400 mg IV 2 x dgl. eller doxycyklin 100 mg. IV 2 x dgl. Endvidere anbefales det at give 1-2 ekstra antibiotika (flerstofskombinationsbehandling) fx vancomycin, penicillin, ampicillin, kloramfenikol, imipenem, klindamycin eller clarithromycin. Man kan overgå til peroral behandling vejledt af den generelle helbredstilstand. Samlet behandlingsvarighed på 60 dage. Ved et massivt antal smittede kan man af ressourcehensyn blive nødsaget til at undlade intravenøs behandling og i stedet give tabletbehandling. Kutananthrax: 60 dages behandling med enten tbl. ciprofloxacin 500 mg. x 2 dgl., tbl. doxycyklin 100 mg. x 2 dgl. eller tbl. amoxicillin 500 mg. x 3 dgl. 

Forebyggelse

Danmark råder ikke over anthraxvaccine. I USA anvender man et cellefrit filtrat af en ikke-kapselbærenede svækket Bacillus anthracis stamme som vaccine, der gives i en serie på 6 doser (0, 2, 4 uger, 6, 12, 18 måneder og derefter en årlig booster).

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk