Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

Francisella tularensis

Biologiske arter: Francisella tularensis. F. tularensis inkluderer 4 subspecies (F. tularensis subsp. tularensis, F. tularensis subsp. holarctica også kendt som palearctica, F. tularensis subsp. novicida, og F. tularensis subsp. mediasiatica).

Sygdom: Tularæmi.

Synonymer: Harepest.

Francisella tularensis er en lille aerob, ubevægelig gram-negativ bakterie. Der findes en høj-virulent variant (Francisella tularensis subsp. tularensis, type A), som kun findes naturligt i Nordamerika, og en mindre virulent variant (Francisella tularensis subsp. holarctica, type B), der findes naturligt i Nordamerika, Europa og det nordlige Asien.

Smitteveje

Mennesker kan smittes ved direkte kontakt med bl.a. harer, mus, vandrotter og egern, som alle er værter for Francisella tularensis. Tæger, myg og deerflies kan også overføre bakterien til mennesker ved bid (vektorer), og bl.a. derfor ses der flest tilfælde af infektion fra juni til september måned. Smitte kan tillige forekomme ved indtagelse af kontamineret vand eller fødevarer samt ved inhalation af aerosoler. Infektion ses hyppigst blandt jægere, slagtere og landmænd. Smitte mellem mennesker er ikke blevet påvist. Bakterien kan trænge ind gennem huden ved sår og rifter eller sjældent gennem intakt hud.

Infektiøs dosis

Francisella tularensis er meget infektiøs, og ofte vil meget få (<10) bakterieceller kunne føre til infektion.

Inkubationstid

1-14 dage. 

Sygdom

Symptomer

Tularæmi kan manifesteres i mindst seks forskellige former: 

  1. Tyfuslignende tularæmi (5-15%) forekommer navnlig ved inhalation og giver anledning til lungebetændelse med feber, vejrtrækningsbesvær og hoste. Ubehandlet dør 35%, men ved antibiotikabehandling falder mortalitet til 1-3% 
  2. Ulceroglandulær tularæmi (75-85%) erhverves ved smitte gennem hud eller slimhinder. Symptomerne er feber, hovedpine, træthed, sårdannelse svarende til smitteporten (oftest på hænderne), ømhed og hævelse af de regionale lymfeknuder. Uden behandling er der en dødelighed på ca. 5%
  3. Glandeltularæmi (5-10%) svarer til den ulceroglandulære form blot uden sårdannelse. 
  4. Øjentularæmi (1-2%) opstår ved inokulation i øjets slimhinde fx ved inficerede fingre, dråber eller aerosoler. Der ses oftest en ensidig smertefuld øjeninfektion med hævelse af de regionale lymfeknuder. 
  5. Halstularæmi svarer til den ulceroglandulære form, hvor indgangsporten er lokaliseret til mundens slimhinde eller mandlerne.
  6. Lungetularæmi kan ses som en primær infektion eller i 30-80% af tilfælde med tyfuslignende tularæmi og i 10-15% af den ulceroglandulære form. Symptomerne er en svær atypisk lungebetændelse med en høj dødelighed til følge. 

Patogenese

Francisella tularensis er en intracellulær bakterie, der inficerer makrofager. Lymfeknuder, lunger, lungehinder, milt, lever og nyrer bliver påvirket ved infektion.

Dødelighed

Afhænger af form. 

Diagnose

Klinisk diagnose

Ophobede tilfælde af patienter med generaliseret sygdom og ikke-produktiv lungebetændelse kan lede til en klinisk mistanke om harepest. Ca. halvdelen af patienterne vil have tegn på lungebetændelse ved røntgenundersøgelse.

Differentialdiagnose

Afhængig af manifestation; Influenza, legionella, mycoplasma, ornitose, tyfus, malaria, dengue-feber, visceral leishmaniasis, meningitis med blodforgiftning m.fl.

Laboratoriediagnostik

Francisella tularensis kan påvises ved direkte fluorescensmikroskopi eller immunhistokemi i speciallaboratorier. Ved dyrkning på cysteinholdige medier fremkommer der små uklare/gullige kolonier efter 24-72 timer. Antistoffer kan måles ved hjælp af ELISA, der dog udviser en vis krydsreaktion over for Brucella, Proteus og Yersinia. PCR kan anvendes til påvisning af specifikt DNA og kan derved også skelne mellem Francisella tularensis type A og B.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Gentamycin 5 mg./kg./dag i.m./i.v. 1 gang dagligt, streptomycin 20 mg./kg./dag i.m. fordelt på 2 doser, eller tbl. ciprofloxacin 750 mg. 2 gange dagligt. Behandlingsvarighed 10-14 dage. Behandlingen er i øvrigt symptomatisk i form af respiratorbehandling og væsketerapi.

Forebyggelse

Der findes en ikke-licenseret levende svækket vaccine (LVS), som blev udviklet i midten af 1900-tallet. Denne vaccine giver dog ikke fuld beskyttelse og er i øvrigt forbundet med en del bivirkninger. Der arbejdes i forskellige forskningsgrupper på at udvikle en bedre vaccine.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Ikke relevant.

Dekontaminering

Francisella tularensis inaktiveres let ved varmepåvirkning (55°C i 10 minutter) eller desinfektion med klorin 0,5%, men kan i øvrigt overleve i ugevis i vand, jord, dyreskrog, frossent harekød m.m. Bakterien skal håndteres i klasse 3-laboratorium.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk