Opdateret 02.11.2017

Biologiske kampstoffer

T-2-toksin

Toksin: T-2-toksin.

Sygdom: forgiftning med T-2-toksin.

T-2-toksin indgår i gruppen af trichothecen mykotoksiner, som er en gruppe af over 40 forskellige stoffer der produceres af de sporedannede svampe FusariumMyroteciumTrichodermaStachybotrys m.fl. Svampene findes blandt andet i kornprodukter, nødder og tørrede frugter. T-2-toksin er lavtopløseligt i vand men højt opløseligt i ethanol, methanol og propylen glykol. 

Smitteveje

T-2-toksin kan inficere mennesker ved hud- og øjenkontakt, inhalation og via fødevarer.

Toksisk dosis

LD50 afhænger af smittevejen:
Indtagelse: 3,71 mg/kg (rotte)
Inhalation: 0,24 mg/kg (mus)
Injektion (i.v.): 5,2 mg/kg (mus)

Inkubationstid

Ved inhalation minutter.
Ved indtagelse minutter til timer.
Ved hudkontakt minutter.
Ved øjenkontakt minutter.

Sygdom

Symptomer

Ved tilstrækkelig massiv eksponering kan der, uafhængigt af administrationsvejen, udvikles generelle symptomer som svaghed, svimmelhed, forstyrret gang og bevægelse, nedsat koordinationsevne, hurtig puls, lav kropstemperatur og lavt blodtryk. Patienten kan gå i chok og dø. Hos patienter, der overlever den indledende fase, kan der senere ses påvirkning af knoglemarven med ledsagende blodmangel, blødning og sekundære infektioner.

Specifikke symptomer

Ved inhalation: Næsekløe, nysen, næseblod, løbenæse, lufthunger, pibende vejrtrækning, hoste og blodtilblandede luftvejssekreter. 
Ved indtagelse: Kvalme, madlede, opkast, mavekramper og vandig eller blodig diarré.
Ved hudkontakt: Brændende smerte, rødme, ømhed, blæredannelse og vævsdød.
Ved øjenkontakt: Øjensmerter, tåreflod, øjenrødme, fremmedlegeme fornemmelse, sløret syn.

Patogenese

T-2-toksin har flere virkningsmekanismer, hvoraf de fleste er dårligt belyst. Toksinerne blokerer protein- og DNA-syntesen, og dette medfører en markant påvirkning af hurtigdelende celler som fx knoglemarv, hud, kimceller og slimhinder. Toksinet imiterer effekterne af radiologisk stråling, og symptomerne kan derfor minde om strålingssyge.

Dødelighed

Dødeligheden er dosisafhængig, men under naturlige forhold sandsynligvis ret lav.

Diagnose

Klinisk diagnose

Kliniske og epidemiologiske fund bidrager væsentligt til diagnosen.

Differentialdiagnose

Forgiftning med ricin eller stafylokokenterotoksin B, strålingssyge.

Laboratoriediagnostik

Blod, urin, lunge, lever eller maveindhold og miljøprøver kan undersøges med gaskromatografisk massespektrometri.

Behandling og forebyggelse

Behandling

Der findes ingen specifik behandling rettet mod T-2-toksin. Symptomatisk behandling inklusiv aktivt kul ved fødeindtagelse og skylning af øjne. Afklædning og rensning med vand og sæbe efter eksponering kan hindre eller mildne hudsymptomer. Ved hudkontakt kan man bruge brandsårsregime op til fire til seks timer efter eksponering.

Forebyggelse

Der forefindes ingen vaccine.

Isolation og dekontaminering

Isolation

Ikke relevant.

Dekontaminering

Hypoklorit opløsning alene er ikke fuldt effektivt for at inaktivere toksinerne. Til dekontaminering bør i stedet anvendes 1% hypoklorit opløsning med 0,1 M NaOH med 1 times kontakt tid. Toksinet er ekstremt varmestabilt og inaktiveres ikke ved UV bestråling.

Kontakt os

Center for Biosikring og Bioberedskab

Statens Serum Institut

Artillerivej 5

2300 København S

Telefon: +45 32688127
Email: cbb@ssi.dk