Om Center for Biosikring og -Beredskab

Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) blev etableret ved en Folketingsbeslutning i 2001 som Center for Biologisk Beredskab, men skiftede navn fra 1. september 2008 for at afspejle, at centret både er den statslige myndighed for biosikring og en del af sikkerhedsberedskabet. Biosikring betyder, at alle virksomheder, der arbejder med materialer, som kan misbruges til fremstilling af biologiske våben, fremover skal opfylde visse sikringsbestemmelser og have tilladelse til arbejdet fra CBB.

CBB koordinerer alle aktiviteter vedrørende biologiske kampstoffer og bioterrorisme på Statens Serum Institut (SSI) både i beredskabsopbygningen og i krisesituationer. CBB er desuden kontaktpunktet for såvel inden- som udenlandske alarmeringer, forespørgsler, prøvemodtagelse og svarafgivelse. Centrets aktiviteter er forsknings- og vidensbaserede og inkluderer blandt andet lægefaglig, mikrobiologisk og våbenteknisk specialkompetence.

Biosikring

Centret varetager implementering af lov nr. 474 af 17. juni 2008 om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale. I praksis betyder det, at CBB skal modvirke spredningen af biologisk våbenteknologi ved at bistå offentlige såvel som private virksomheder med etablering af sikringsforanstaltninger, så farlige materialer ikke falder i forkerte hænder. Tilladelse til at arbejde med kontrolbelagt materiale vil kun kunne gives til professionelle, legitime formål. For at opnå tilladelse skal virksomheden have udpeget mindst en sikringsansvarlig samt have indført relevante sikringsforanstaltninger.

Biologisk sikkerhedsberedskab

Den centrale opgave er, at Centret døgnet rundt har et beredskab til at imødegå faren ved et biologisk udslip eller angreb. Hvis der opstår mistanke om et biologisk terrorangreb eller farligt udslip, udreder centret, hvad der er foregået, og beslutter, hvad der skal gøres ved det. Beredskabet vedligeholdes ved at gennemføre øvelser og uddannelse såvel internt som med andre aktører (politi, redningsberedskab, sundhedsberedskab, forsvar), udvikle og vedligeholde doktriner for indsats under forskellige omstændigheder, samt at vedligeholde det nødvendige materiel. I det operative beredskab indgår desuden en særskilt kompetence i spredningsvurdering med anvendelse af bl.a. beslutningsstøttesystemet HPAC (Hazard Prediction & Assessment Capability), der er i stand til at modellere, hvorledes bl.a. biologisk kampstof spredes.

Døgnberedskabet består dels af en lægevagt med beslutningskompetence (overlæge-niveau) dels af indsatshold. Indsatsholdene aktiveres, såfremt en alarmering ikke kan afvises umiddelbart gennem en teknisk trusselsvurdering. Disse indsatsholds opgaver er informationsindhentning, prøvetagning, hurtig analyse og lægefaglig ekspertbistand med henblik på identifikation af muligt kampstof, verifikation af fareområde og klinisk rådgivning om umiddelbare strakstiltag, herunder medicinske modforanstaltninger. I døgnberedskabet indgår desuden udenlandske speciallaboratorier.