Biologiske arter: Clostridium perfringens.
Sygdomme: Gasgangræn eller myonekrose.
Clostridium perfringens er en sporedannende, grampositiv, anaerob bakterie, der findes i jord, støv, spildevand og i tarmen hos mennesker og dyr. Clostridium perfringens type B og D kan, hvis de indtages, producere epsilon-toksin (giftstof) i tarmkanalen. Toksinet dannes således ikke i fødevaren, men først i tarmkanalen hos den, der har spist den kontaminerede fødevare.
Clostridium perfringens kan opformeres i dårlig tilberedt kød og fjerkræ, eller ved langsom eller forkert nedkøling af fødevarer. Spiser man fødevarer med tilstrækkeligt mange levende Clostridium perfringens, vil en del af disse overleve passagen gennem mavesækken. I tyndtarmen vil bakterierne producere toksiner.
Sårinfektion med Clostridium perfringens kan forekomme i traumatiseret væv (specielt muskel), og under anaerobe forhold kan der produceres et toksin, som medfører chok, hæmolyse og muskelnekrose.
Clostridium perfringens menes ikke at spredes ved person til person-kontakt.
Fødevareforgiftning: 105 bakterier pr. gram føde.
Sårinfektion: uvist.
Personer inficeret med Clostridium perfringens type B eller D, der producerer epsilon-toksin, udvikler vandig diarré og mavekramper inden for seks til 48 timer efter konsumering af forurenede fødevarer. Sædvanligvis efter 10 til 12 timer.
Symptomer
Toksinet, som bakterierne producerer i tyndtarmen, kan forårsage oppustethed, træthed, tab af appetit, vægttab, muskelsmerter, kvalme, kraftig vandig diarré, svære mavesmerter og mavekramper. De fleste symptomer aftager inden for 24 timer. Diarré kan forekomme i op til 2 uger.
Symptomerne ved sårinfektion kan være pludselige med udtalte lokale smerter, blodtryksfald og feber, der ikke svarer til infektionens sværhedsgrad. I slutforløbet optræder svært påvirket almentilstand med påvirket bevidsthed.
Patogenese
Sårinfektion: Infektioner forårsaget af Clostridium perfringens viser tegn på vævsnekrose, bakteriæmi (bakterie i blodet) og evt koldbrand.
Dødelighed
Fødevareforgiftning: Komplikationer og/eller død forekommer kun sjældent.
Sårinfektion: Ubehandlet er forløbet hastigt fremadskridende med høj dødelighed.
Klinisk diagnose
Fødevareforgiftning: abdominal oppustethed, træthed, tab af appetit, vægttab, muskelsmerter, kvalme, kraftig vandig diarré, svære mavesmerter og mavekramper.
Sårinfektion: Tidligt i forløbet ses et opsvulmet sår, hvor den omkringliggende hud er bleg. Der kommer ildelugtende brunt til blodigfarvet serøs væske fra såret. Efterhånden bliver huden rundt om såret misfarvet med sammenflydende, røde og væskefyldte småblærer.
Differentialdiagnose
Andre årsager til diarré fx Campylobakter, Salmonella, Shigella, Yersinia, virusinfektioner, madforgiftning.
Andre infektioner med luftdannelse i vævet.
Laboratoriedetektion
Fødevareforgiftning: Fæces bør undersøges for bakterielt toksin fra Clostridium perfringens.
Sårinfektion: Vævsbiopsi og dyrkning. Mikroskopi af udstrygning viser grampositive stave.
Behandling
Fødevareforgiftning: Kompensation af væske- og elektrolyttab.
Sårinfektion: Ved mistanke om gasgangræn er akut indlæggelse og behandling absolut nødvendig. Behandlingen består af intravenøst benzylpenicilin. Clindamycin bliver almindeligvis brugt sammen med penicillinen pga. den synergistiske effekt. Ligeledes bruges sædvanligvis også immunoglobulin for at undgå superinfektion med toksinproducerende streptokokker. Ved mistanke om blandingsinfektion suppleres med et aminoglykosid.
Forebyggelse
Fødevareforgiftning: Forbedring af fødevaresikkerheden i alle led fra primærproducent (landbrug og fiskeri) til forbruger.
Sårinfektion: Rensning af sår og fjernelse af dødt væv. Profylaktisk penicillin er aktuelt ved skader med utilstrækkelig sårrensning.
Der kan ikke vaccineres mod Clostridium perfringens.
Isolation
Ikke relevant.
Dekontaminering
Clostridium perfringens-sporer kan overleve kogning (100ºC) i op til 1 time, men ødelægges ved våd autoklavering (121ºC i mindst 15 min.). Sporerne er moderat følsomme over for 1% hypoklorit og glutaraldehyd med langvarig kontakttid.