Omsk hæmoragisk febervirus

Omsk hæmoragisk febervirus (OHFV) er en enkeltstrenget RNA-virus, der tilhører gruppen flavivirus.

De vigtigste værter for OHFV er gnavere, primært mosegrise og bisamrotter. OHFV overføres hovedsageligt til mennesker via bid fra flåter (Dermacentor reticulatus, Dermacentor marginatus og Ixodes persulcatus er de vigtigste vektorer). OHFV kan overføres via mælk fra smittede geder eller får og isoleres fra akvatiske dyr og vand. Dette tyder på, at virus er yderst stabilt i miljøet.

Sygdommen transmitteres ikke direkte fra menneske til menneske. Laboratorieforsøg har dog påvist, at virus kan smitte via aerosoler. 

Ukendt.

3-8 dage.

Symptomer

Efter en inkubationstid på 3-8 dage begynder symptomerne på KFD pludseligt med feber, hovedpine, svære muskelsmerter, hoste, dehydrering, gastrointestinale symptomer og blødningsproblemer. Patienterne kan opleve unormalt lavt blodtryk, og et lavt antal af røde og hvide blodlegemer. Efter 1-2 ugers symptomer, kommer nogle patienter sig uden komplikationer. 
Hos de fleste patienter er sygdommen imidlertid bifasisk og patienten oplever en anden bølge af symptomer i begyndelsen af den tredje uge. Disse symptomer omfatter feber og tegn på encephalitis.

Patogenese

Virus opformeres i lymfeknuderne, hvorfra den spredes via blodbanen til bl.a. milten, leveren, knoglemarven og centralnervesystemet.

Dødelighed

0,5-3%.
 

Klinisk diagnose

De kliniske symptomer, som observeres ved infektion med OHFV, minder om dem, der ses ved andre neurologiske sygdomme som fx herpes-encephalitis. Diagnosen stilles derfor på baggrund af laboratorieanalyser.

Differentialdiagnose

Herpes-encephalitis og andre flåtbårne virus såsom Louping ill-virus, Kyasanur Forest-virus og Powassanvirus.

Laboratoriedetektion 

Virus-RNA kan påvises i blodprøver eller i cerebrospinalvæske vha. PCR. Alternativt serologisk testning vha. ELISA eller dyrkning af virus fra blodprøver.

 

Behandling

Der findes ingen specifik behandling af KFD, så behandlingen er primært symptomatisk. Herunder opretholdelse af væske- og elektrolytbalance, blodtransfusion og kortikosteroid behandling i tilfælde af neurologiske symptomer.

Forebyggelse

Der findes ingen kommercielt tilgængelige vacciner. Så tidligt som i 1948 blev der udviklet en effektiv vaccine baseret på formalinfikseret inaktiveret virus. Produktionen blev imidlertid indstillet pga. alvorlige bivirkninger.

Smitte kan reduceres ved anvendelse af insektmidler og dækkende påklædning.

Isolation

Isolation af patienter er ikke påkrævet, da KDF ikke smitter mellem mennesker.

Dekontaminering

Virus dræbes let ved varme (80C° i 30 minutter) og ved desinfektion med fx 1% hypoklorit eller 70% ethanol.