Ebola- og Marburg-virus

Ebola- og Marburg-virus er RNA-virus og udgør tilsammen gruppen af Filovirus. Ebola har fået sit navn efter det initiale findested ved Ebolafloden i Congo i 1976. Ebolavirus omfatter fire undertyper: Ebola-Zaire, Ebola-Sudan, Ebola-Elfenbenskysten, samt Ebola-Reston, sidstnævnte er ikke smitsomt hos mennesker.

Mennesker smittes af inficerede flagermus ved direkte kontakt. Smitte mellem mennesker foregår ved kontakt med blod eller sekreter.

 1-10 viruspartikler.

5-10 dage.

Symptomer

Indledningsvis ses høj feber, hovedpine, muskelømhed, mavepine, træthed, diarré evt. med blod, ondt i halsen, udslæt og opkast. I løbet af en uge udvikles brystsmerter, chok, blindhed, og massiv blødning fra mavetarmkanalen og andre kropsåbninger.

Patogenese

Virus ødelægger blodkarrene, hvorved væske og blod kan sive ud.

Dødelighed

Der er en dødelighed på 50-90% ved Ebola-virus og ca. 25% ved infektion med Marburg-virus.

Klinisk diagnose

Kan stilles ved ophobede tilfælde af patienter under hensyntagen til relevant geografi.

Differentialdiagnose

Malaria, influenza, tyfus.

Laboratoriediagnostik

PCR, ELISA, EM, immunhistokemi eller virusisolation kan bruges til diagnosticering af Ebola- og Marburgvirus. Blod, afføring eller luftvejssekret kan bruges som prøvemateriale. Dette er en specialistopgave og udføres kun i klasse 4-laboratorier.

Behandling

Behandlingen er primært symptomatisk (væsketerapi, ilt og erstatning af blodtab).

Forebyggelse

Undgå huler og miner i det centrale Afrika, hvor der er risiko for at støde på flagermus. God hygiejne i forbindelse med behandling af patienter med Ebola- eller Marburgvirus fx ved brug af mundmaske, handsker, kittel, beskyttelsesbriller og engangsudstyr. En eksperimentel vaccine har været afprøvet i dyreforsøg, men er endnu ikke tilgængelig.

Isolation

Smitte af medpatienter og sundhedspersonale er notorisk for Ebola- og Marburgvirusinfektion ved manglende brug af beskyttelsesmidler.

Dekontaminering

Virus inaktiveres af 0,5% hypoklorit.